juni 20, 2014

Ugens fund: Honda NSX

Honda NSX har sit helt eget lille kapitel i moderne bilhistorie. Salgsmæssigt var den ikke nogen stor succes, men aftrykket er alligevel markant. Da konceptbilen blev vist for 25 år siden, var Honda NSX det ypperste japanerne kunne præstere. Karrosseriet og chassiset var bygget af aluminium og motoren på tre liter ydede 270 hk ved hjælp fra Honda’s patenterede VTEC-system.

Bilen skulle tage kampen op med Ferrari 348. Målt driftsikkerhed, styrevillighed og gearskifte, så vandt Honda den duel. Men ingen kan røre Ferraris arv og image – især ikke et japansk brand. Heller ikke selvom den legendariske Ayrton Senna var med til at udvikle bilen, der havde en formidabel balance på racerbanen.

NSX var og er sjælden – ikke mindst i Danmark.

Men lige nu er der en NSX til salg i Danmark. Det er ikke noget, der sker ofte. Netop denne bil er foreviget i en artikel i Bil Magasinet, hvorfra billederne stammer. Ejeren hedder Steen og har haft bilen i seks år.

– Jeg købte den af en svensker, der har passet rigtig godt på den. Han havde hørt, at bøsningerne i undervognen godt kunne blive møre med tiden, så han brugte 30.000 kr. på at få dem skiftet. Han tog nok nærmest den bil med i seng, fortæller Steen, der vil sælge bilen, fordi han ikke får den brugt nok.

Steen har opgraderet bilen med nænsom hånd. For eksempel er fælgene ultralette og dyre VOLK TE37 Seibon Edition. Udstødningen kommer fra Science of Speed og indsugningen er i kulfiber fra BMC.

NSX nåede at være i produktion i 15 år, før den blev sendt på pension. Bilen fik mere saft i 1997, hvor motorens slagvolumen blev øget til 3,2 liter. I 2002 blev klaplygterne udskiftet med faste Xenon-lygter.

Gennem tiden rullede adskillige forskellige versioner på gaden, og blandt de mest eftertragtede er NSX-R, der er lettet for 200 kg, så den kun vejer 1.230 kg. Officielt yder ingen NSX mere end 280 hk, men målinger tyder på at NSX-R er på den gode side af 300 hk.

I 2015 er det 25 år siden den første NSX blev solgt, og den anledning bliver startskuddet på en ny NSX-epoke. Honda lancerer nemlig NSX igen – denne gang med en 3,5-liters V6 –centermotor samt elmotorer på forhjulene.

 

Se video med bilen

Se Honda NSX til salg i Danmark – det er ikke sikkert, at der er nogen.

 

Honda NSX Honda NSX2 Honda NSX3 Honda NSX4NSX5

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS