bilbase

Ugens fund: BMW 2002 Turbo.

Hvis en BMW 2002 Turbo står højt på din ønskeliste, så er du (desværre) ikke den eneste. Den lille og hurtige veteranbil kan stadig opdrives i Danmark, men billigt er det ikke.

Og så alligevel, for selv om prislappen på denne bil, der står ved C.C. Cars i Ans er ca. 100.000 EUR , så er den slet ikke den dyreste på mobile.de. Kun en ægte 2002 Turbo er billigere lige nu og intet tyder på, at priserne er på vej ned.

Af Ebbe Sommerlund

Når du så det lave skørt med de klare farver, var det med at komme ind til siden

For mig personligt er det nok den bil der tydeligst personificerer BMW’s DNA. Den er lille, styrevillig og hurtig. Faktisk er det en af de mest velkørende veteran-biler, jeg har prøvet.

2002 Turbo kom til verden i 1973 og var en af de første standardbiler med turbolader (Saab 99 Turbo kom først i 1978 og Porsche 911 Turbo i 1975)

BMW 2002 Turbo

Her er kun det mest nødvendige – fx en turbotryksmåler

Autobahn-killer

Turboladeren blæste effekten fra den firecylindrede to-liters motor op på 170 hk. Det rakte til over 200 km/t på Autobahn, og de første 100 km/t kunne nås på under 8 sekunder. Det var der ikke mange, der kunne gøre efter dengang.

Tilmed var bilen sat op til at æde sving, som kun få andre.

Don’t drive your dreams

Der er et slogan der siger: Don’t drive your dreams!

Underforstået- bilerne fra dine drømme kører aldrig så godt, som du håber eller husker. Det gælder bare ikke BMW 2002 Turbo, der naturligvis ikke kører som en ny bil. Den kører mere autentisk og ærligt og ikke mindst sjovt. Her er ingen elektroniske hjælpemidler, og der sidder ikke en computer mellem dig og gasspjældet – det er kun dig, der bestemmer. Indtil fysikkens love siger, at du ikke må bestemme mere. Men en 2002 Turbo er ikke ondskabsfuld, så længe du respekterer, at der er en vis turbotøven og ketchupeffekt. Men vi taler ikke Porsche 911 Turbo fra 1970’erne. Du ved også kaldet The widowmaker.

Turbo-versionen er sjælden – desværre

2,0 med turbolader giver 170 hk

 

Desværre for BMW 2002 Turbo og os andre blev den lanceret lige op til en oliekrise med kørselsforbud om søndagen og generel økonomisk krise. Derfor blev der kun produceret 1672 eksemplarer og derfor er efterspørgslen på en velholdt BMW 2002 Turbo så stor. Så den er bestemt ikke billig, men den kan stadig være en god investering.

 

Læs mere

Bilejerne har talt: BMW har stadig de lykkeligste kunder

BMW 2002 Turbo

 

En kommentar til Ugens fund: BMW 2002 Turbo.

  1. Lars 30/07/2017 at 08:28 #

    Der bliver lavet køretøjer mange steder i verden. Men rigtige biler bliver lavet i bayern

Leave a Reply