Corvette hennessey
oktober 10, 2014

Ugens fund: Corvette ZR1 Hennessey

En Corvette er ikke nogen vildt sjælden bil i Danmark, men over-Corvetten ZR1 er. Normalt trækker den amerikanske sportsvogn luften ned i sine otte lunger på naturlig vis. Det fungerer ganske udmærket, når man har seks liters kapacitet. Det får en vanlig Vette 404 hk ud af, hvis vi taler modelgeneration C6, der løber fra 2005 og til 2013. Skal det være lidt vildere, så er der Z06 med et slagvolumen på syv liter og en effekt på 505 hk.

Vil du have det endnu vildere, så er der ZR1, der huser en 6,2-liters V8, der får proppet benzin og luft i gabet ved hjælp fra en kompressor en kompressor. Med 620 hk er det temmelig heftigt, men faktisk kan det blive vildere endnu. Den texanske tuner Hennessey skruer nemlig ydelsen op på 705 hk, og momentet op til massive 976 Nm.

Og sådan en Corvette ZR1 Hennesey er lige præcis, hvad der findes i Danmark.

Du kan se den til salg her.

De 707hk gør monstret i stand til at nå 100 km/t på 3,1 sekund – 200 km/t på 9,9 sekunder og 300 på mindre end et halvt minut. Og holder du på, vibrerer speedometernålen på 349 km/t.

For at håndtere kræfterne er alt optimeret på bilen, og den er usammenlignelig med en standard-Corvette. Det er som at sammenligne et samurai-sværd med en kødøkse. ZR1 er meget mere skarp og reagerer på de mindste input, hvor en almindelig Corvette virker mere doven og godmodig. ZR1 har i øvrigt taget Nürburgrings nordsløjfe på 7:19 minutter – en Porsche 911 GT2 RS bruger 7:24 ifølge Wikipedia.

At Corvette ZR1 er voldsom har mange oplevet på egen krop, for ejeren af bilen, der er til salg, Henrik Jørgensen fra hja.dk, er flittig gæst på Sportscar Event på Jyllandsringen og Sjællandsringen. Hvis du får muligheden, kan en tur varmt anbefales.

Corvette ZR1 Hennesey specifikationer

HK/Nm 705 hk / 976 Nm
0 – 100 km/t 3,1 sek
Tophastighed 349 km/t

Corvette_ZR1-1 Corvette_ZR1-1142 Corvette_ZR1-1193 Corvette_ZR1-1195 Corvette_ZR1-1197 Corvette_ZR1-1198 Corvette_ZR1-1454 Corvette_ZR1-3645 Corvette_ZR1-3650

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS