bilbase

Ugens fund: Den sidste af de store

Mercedes-Benz C63 AMG er en alt i én bil. Hamrende hurtig, men komfortabel og praktisk. Og nu ses de til under 500.000 kr. på Bilbasen

Af Ebbe Sommerlund

Hvis du har set TopGears efterhånden gamle test mellem Mercedes-Benz C63 AMG, BMW M3 og Audi RS4, så ved du det godt – en BMW M3 er hurtigere rundt på en racerbane og RS4 trækker bukserne af dem begge i regnvejr. Til gengæld er en C63 AMG hurtigere til at brænde et sæt bagdæk af, hvis det altså er det du vil.

Egentlig bekender jeg mig til BMW M3’s dyder – den er skarp, stram og præcis. Den er effektiv på en racerbane, men livet handler jo ikke bare effektivitet. Det kan godt være du engang har mødt en fantastisk pige, der egentlig var perfekt, men så blev du forelsket i en anden.

Mercedes-Benz C63 AMG

>>Se denne bil her – hvis ikke den er solgt<<

Er det en racermotor?

Jeg ER forelsket. Og det har jeg været i flere år – i min kæreste og i en V8 motor fra AMG kaldet 63 – kode M156 og M159. Præstationerne der følger med en 63-motor er naturligvis imponerende, når den smider mellem 503 og 575 hk i SLS – den sidste motor er dog noget forskellig da den fx har tørsumpsmøring og har koden M159. Men det er ikke kræfterne, der har forført mig. Det er lyden – især fra udstødningen. Det er en gave fra Mercedes-Benz så fattigrøve, som mig, også kan få serveret lidt guld til øregangene.

I de lave omdrejninger er der brummen og buldren, længere oppe begynder tonerne at springe metallisk fra udstødningen og helt oppe i registret er du i tvivl, om nogen har lagt en Nascar-motor ned i en familiebil. Og det er tæt på –  motoren er oprindeligt udviklet til DTM og den er håndsamlet af AMG, der er Mercedes-Benz motorsportsdivision.  I C63 AMG yder den 457 hk og voldsomme 600 Nm – 200 NM mere end en BMW M3. Det er den fedeste motor på markedet, eller det var det – for den nye C63 AMG har turbo og et slagvolumen på ’kun’ fire liter. Selvom det giver bedre brændstoføkonomi og bedre præstationer, så er det bare ikke det samme, som en stor sugemotor.

På trods af navnet er motorens slagvolumen i øvrigt ’kun’ på 6,2-liter, men 63-endelsen blev valgt som en hyldest til den første Mercedes-Benz V8 motor fra 1960’erne, der var på 6,3 liter.

Bremser så det sortner

De basale egenskaber er nærmest som enhver anden topudstyret C-klasse. Det vil sige god ergonomi, flot finish og et af de mest tiltalende ydre designs på en bil med den Stutgartske stjerne.  På især et område skiller en C63 AMG sig fra de mere almindelige modeller og det er bremserne. Skiver er 360 mm i diameter, og hvis det er svært at forestille sig, så tænk på en 14-tommer fælg – den er mindre end bremseskiverne på en C63 AMG. En standard pizzabakke er 30 cm på hver led. Når man så krydrer med seksstemplede bremsecalipre, så har du en bil der bogstaveligt talt kan kaste anker. Her er ikke brug for keramiske bremser, for stålbremserne kan få det til at sortne for dine øjne.

Mercedes-Benz C63 AMG Side
Hele pakken summer op i en bil der er afskyeligt hurtig, men er blid som et lam med en gearkasse der skifter blødt og komfortabelt, når du bare cruiser. Du ved bare, at her er kræfter til det hele, og du doserer farten med højre fod. Det bliver ikke nemmere eller federe.

Alt kan omdannes til et instrument med de rigtige musikere – og AMG har bare ramt alle de rigtige toner med en motor, der er gerne måtte være soundtrack til mit liv

Det er det soundtrack der er så forbandet forførende. Det er det soundtrack der gør Mercedes-Benz med 63 motor så hamrende sexet og det er det soundtrack der har gjort mig forelsket helt ind i knoglerne. Og ligesom du nok tilgiver din kæreste at hun lyver sine trusser lidt mindre og sin barm lidt større, så tilgiver jeg at en 63 AMG kun er på 6,2 liter. Om jeg tilgiver den nye at den er på fire liter må tiden vise.

Her kan du selv se de C63 AMG, der er til salg på BilBasen.

 

Mercedes-Benz C63 AMG-logo

Mercedes-Benz C63 AMG T Specifikationer

Årgang:  2008

Motor:  V8. 6.208 ccm. 32V
Ydelse: 457 hk ved  6.800 o/min.
600 Nm ved 5.000 o/min.
Topfart :  280 km/t.
0-100 km/t.:  4,6 sek.
EU-miks:  7,3 km/l
Mål (L/B/H):  471/180/144  cm
Vægt/last/påhæng: 1.795/480/0 kg
EJERAFGIFT:   11.120 kr. årligt

Nypris: Ca. 1.450.000 plus ekstraudstyr (med afgift)

Pris nu: 499.900 kr. men du kommer muligvis til at lease den

Mercedes-Benz C63 AMG-rear

 

Hør hvorfor Mercedes-Benz C63 AMG har den mest sexede lyd. Spol til 0:30:

9 Kommentarer til Ugens fund: Den sidste af de store

  1. Jan Jenaen 29/01/2015 at 16:39 #

    lægger bil bare lidt svært at nyde den i Danmark med de med de hastigheds begransniner

  2. Bob Dylan 15/02/2015 at 11:46 #

    Jan Jenaen

    Jeg fik cancer i øjnene af at læse din kommentar Jan Jenaen, du skal have dine skolepenge tilbage

    • Carsten 26/06/2015 at 12:14 #

      Jeg håber det er terminal

  3. John 15/02/2015 at 12:40 #

    Den bil Kan da nydes hvor som helst.. Tror nu ikke du tør give sådan en bil fuld hane alligevel

    • Ivan Arleth 15/02/2015 at 15:02 #

      Godt svar fra John :o)

  4. Kim 15/10/2016 at 10:09 #

    Sjovt som folk har behov for at svine hinanden til…

  5. Peter 16/10/2016 at 08:51 #

    6,2 ltr 🙂

    Only milk and juice comes in 2.0 liters..

Trackbacks/Pingbacks

  1. Årets Brugtbil 2015: Vinder Mercedes-Benz C-klasse - BilBasen blog - 25/03/2015

    […] af kransekagen er Mercedes-Benz C63 AMG, en bil vi har skrevet om før. Den i sig selv er nok ikke Årets Brugtbil – desværre. For den […]

  2. Stationcar med 500 hk Formel 1-motor - BilBasen blog - 04/03/2016

    […] Den sidste af de store (Mercedes-Benz C63 AMG) […]

Skriv et svar