august 26, 2016

Ugens fund: Sjælden Porsche 914 fra 1970

Skærmbillede 2016-08-22 kl. 16.36.45

– Samarbejde med VW

– 1.7L flat-four

– Eneste eksemplar på Bilbasen

Man skulle ikke umiddelbart tro det, men ugens fund er altså en Porsche. Omend den ret ukendte Porsche 914, der har haft mere end almindelig svært ved at vinde Porsche-entusiasternes hjerter. Bilen er i dag ved at blive lidt af et samlerobjekt, og nu er der et flot eksemplar til salg på Bilbasen.

Skærmbillede 2016-08-22 kl. 16.36.35

Den obskure Porsche 914 blev lanceret tilbage i 1969 som et billigere alternativ til Porsche 911. Oprindeligt lavet i samarbejde med VW, der leverede færdigbyggede karrosserier, mens Porsche stod for udviklingen. Hos Porsche skulle 914 afløse den aldrende 912, mens VW ønskede et mere sporty alternativ til deres coupé, Karmann Ghia. Prisen blev dog aldrig så lav som forventet, og succesen udeblev indtil 914 i 1976 blev udskiftet med Porsche 924.

Kan du bedre lide forgængeren? Find Porsche 912 på Bilbasen

De middelmådige salgstal i 70’erne har dog betydet, at de relativt få fine eksemplarer der er tilbage, er ved at blive populære. 914 er bygget som sportsvogn med baghjulstræk, boxermotor, lav vægt og gode køreegenskaber som man kender det fra Porsche. Den lille 1.7L, 4 cylindrede motor, der ligger i det nævnte eksemplar er både den første og mindste, der blev brugt i Porsche 914.

Skærmbillede 2016-08-22 kl. 16.37.03

Måske er Porsche 914 moden til en renæssance blandt entusiaster. Der er efterhånden langt mellem de velholdte eksemplarer, og denne her er også pt. eneste eksemplar til salg på Bilbasen. Er du blevet lun på den lille 914 Targa, kan den både ses og prøves hos Bilhuset Laursen i Køge.

Porsche 914 1.7 Targa (1970)

Pris: 149.900

Km: 60.000 (ca. – det præcise km. antal kendes ikke)

HK/Nm: 80/136

0 – 100: 13,3 sek.

Tophastighed: 175 km/t

Km/l: ca. 12

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS