februar 19, 2017

Undgå skrammede fælge på bilen. Her er løsningen

Skrammede fælge. De fleste kender den skrabende lyd, der opstår, når fælgkanten kysser kantstenen. Ikke alene er den grim, det kan også være dyr lyd, hvis fælgen skal repareres eller skiftes. Og hændelsen kan efter sigende også give grimme lyde i parforholdet.

Redningen til dine fælge (og måske dit parforhold) kommer fra Britiske Alloy Gators, der lægger en beskyttende plastkant uden på dine fælge. Produktet blev Årets tilbehør i bilmagasinet Auto Express i 2013, der har testet produktet og givet det fire ud af fem stjerner.

Samme farve eller kontrastfarve

Beskytteren fås i ni forskellige farver – nogle der passer ind med de gængse farver, så de ikke ses, og nogle der skaber stor kontrast, hvis du er til den slags. Det kunne for eksempel være en rød kant på en hvid fælg eller en gul på en sort. Den sorte bør kun vælges til sorte fælge, da den vil få andre farver fælge til at se mindre ud. Alloy Gators bankes ned mellem dæk og fælg, og holdes på plads af dækkets tryk mod kanten. Det er testet til høje hastigheder.

Vi har fået monteret Alloy Gator på en bil, og produktet virker super godt. Faktisk var det ikke meningen, at virkningen skulle testes, men det kom helt af sig selv.

Hvis du kører mod kantstenen med Alloy Gators monteret, så kommer den til at se lidt flosset ud, men de ’tråde’, der træder frem, skæres blot af med en skarp kniv, så skaden ikke ses.

Vi fik monteret Alloy Gators i sølv på sølvfarvede O.Z.-fælge, og farven sidder lige i skabet. Man skal kende fælgen, for at opdage, at de er monteret. Dog giver kanten en lidt anden profil, og på nogle fælge er det måske ikke det kønneste. Samtidig er samlingen af ringen ikke så elegant – den kunne man håbe blev mere udglattet i kommende generationer af Alloy Gators. De fleste vil dog ikke bemærke, at de er monteret, så alt i alt får Alloy Gators tommelfingeren op herfra.

Den vejledende pris på et sæt Alloy Gators er 799 kr. og monteringen koster mellem en halv til en hel time på et dækcenter.

Alloy Gators kan tilpasses til fælge mellem 14 og 21 tommer, og der er fem i et sæt, så du har en ekstra, hvis den ene skulle blive så beskadiget, at en ny skal monteres.

Forhandlere kan findes her:

http://www.alloygator.dk/apps/store-locator

Alloygator-100143

Her har beskytteren taget skraldet

Alloygator-6380-2

Samlingen er ikke så elegant

Alloygator-6383

Man skal vide at beskytteren er monteret for at se det

 Alloygator-6338 Alloygator-6365 Alloygator-6368 Alloygator-6373 Alloygator-6380

Allygator er også en smart måde til at få kontrast på fælgene

Positivt

Beskytter effektivt dine fælge

Giver mulighed for kontrastfarve på kanten

Passer på stort set alle fælge

 

Negativt

Samlingen er lidt uelegant

Måske øget risiko for korrosion på allerede skadede fælge

 

Hvis du selv vil montere Alloy Gators, så skal du bruge:

Donkraft eller lift

Sæbevand

Gummihammer

Listesaks eller andet stærkt klippeværktøj

Luftpumpe eller kompressor til at fylde luft i dækkene igen

 

Læs mere

5 grunde til at købe en mikro- eller minibil. Og 2 til at lade være

 

 

Af Ebbe Sommerlund

 

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS