lfa
februar 1, 2015

Verdens vildeste billyde

Det er nærmest religion baseret på ingeniørkunst. Hver motorkonstruktion har deres egne tilhængere, og det er ofte lyden, der fænger og fascinerer. Faktisk har hver motortype en frekvens de svinger med afhængig af antallet af cylindre, deres placering og tændingsrækkefølge. Men lad os bare nyde lyden. Hvilken er din favorit?

Som du ved kan vi godt lide V8 ….. og V10, og V12.

Wankel

I modern tide r det kun Mazda, der har brugt wankelmotoren. Som konstruktion er den tæt på vibrationsfri og den har en ekstrem ydelse på trods af størrelsen. Lyden er temmelig speciel på den fede måde.

R3

En trecylindret motor lyder faktisk ret fedt. Den døjer normalt med vibrationer, men lyden har bestemt karakter.

R4

Det er den mest udbredte motor i vores del af verden. Lidt kedelig og med behov for balanceaksler, hvis ikke den skal vibrere. Men den kan også lyde sprødt:

R5

Rækkefemmeren er en underlig størrelse, men den har en forbløffende interessant lyd i forhold til en rækkefirer. Volvo og Audi er blandt de mærker, er har stort erfaring, og via Volvo har også Ford leget med fem cylindre.

R6

For BMW-fanatikere er der ingen tvivl en rækkersekser lyder bedst. Det samme synes tilhængere af Nissan Skyline og Toyota Supra. Balancen er tæt på perfekt og højt oppe i omdrejninger bliver lyden turbineagtig.

B6

Her regerer Porsche 911. Subaru har også et par stykker, men generelt er bokseren med seks cylindre en sjældenhed.

V8

For amerikanerne er den eneste rigtige motor en V8. Faktisk er den smule ubalance, der er i motoren med til at give den karakteristiske lyd.

V10

Hvis ikke lyden fra en Lexus LFA eller en Porsche Carrera GT kan give dig gåsehud, så er du enten ikke bilinteresseret eller også er du døv. Der er næppe nogen mere raceragtig lyd end den, der kommer fra en V10.

V12

V12 er i princippet den perfekte motor, da antændingerne ligger så symmetrisk at motoren er stort set i balance. Da det er en temmelig dyr konstruktion at bygge og holde kørende findes den stort set kun i absolutte superbiler fra Ferrari, Aston Martin, TVR, Lamborghini og superlimousiner fra BMW, Bentley og Mercedes-Benz.

V16

På trods af det enorme antal cylindre er V16 ikke så sjælden endda. Bugatti Veyron har den, Cizeta Moroder havde en og Auto Union havde en. Og så er der BRM V16 på blot 1,5 liter – den er hidsig:

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS