juni 6, 2016

Verdenspremiere: Den nye Audi A5 er landet

Audi er omsider klar med 2. generation af den populære A5 serie. Og den er både blevet lettere, rummeligere og mere aerodynamisk. Ventetiden har været lang siden Audi A5 debuterede i 2007, hvor det siden blot blevet til et enkelt facelift og et par opgraderinger hist og her. Men nu, 9 år senere, er der endelig en ny Audi A5 på vej.

audi a5

Audi har gjort det lidt lettere at vælge fremover, da den nye A5 serie kun findes med en 6-cylindret motor. Den kommer til gengæld i fem forskellige varianter. To TFSI og tre TDI. Fælles for alle er mere power og forbedret brændstoføkonomi.

audi a5 a

Den helt store nyhed er er et helt nyudviklet chassis. Ifølge Audi byder den nye A5 på en helt anderledes køreoplevelse. Nøgleordet er smidighed og det nye chassis er bygget op med snoede bjergveje og snorlige Autobahn for øje. Ligeledes har A5 også fået ny justerbar affjedring og intelligent servostyring, der blandt andet lytter til hastigheden.

BILBASEN Gå på opdagelse i vores store udvalg af Audi A5

Den nye A5 ligner i bund og grund sig selv. Måske krydret med den nye A4, der blev præsenteret tidligere på året. Ifølge Audi er aerodynamikken dog optimeret, mens de kloge hoveder på fabrikken i Ingolstadt også har barberet helt op til 60 kg af vægten. Ganske paradoksalt er kabinen endda blevet mere rummelig.

audi a5 b

De to topmodeller, A5 3,0 TDI og S5, bliver kun tilgængelig med en 8-trins automatisk gearkasse med paddle shift. Til trods for, at manuelt gear ikke er en mulighed, så skulle det nu nok være muligt at more sig i begge. den nye A5 3.0 TDI yder således 286 hestekræfter, mens du i S5 får hele 354 at lege med. Så klares 0 – 100 også på små 4,7 sek.

BILBASEN Søg i alle vores Audi’er

Audi Danmark har endnu ikke meldt noget ud om priser. Til sammenligning starter priserne på 1. generation af A5 ved 500.000 kr. Det er også endnu uklart, hvornår den nye A5 lander hos forhandlere, men et godt bud er sidste kvartal af 2016.

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS