november 30, 2021

VIDEO: Forureningen fra bilproduktion er svær at gennemskue

Der går mange ressourcer til for at lave bare en enkelt bil, og de fleste bilproducenter fortæller meget lidt om den samlede miljøpåvirkning.

Tekst & video: Morten Bek  / d. 30. november 2021

Som forbruger er det umuligt at overskue, hvor meget det at eje en bil påvirker miljø og omgivelser. Der er tusind ting at tage hensyn til, og kun få af de oplysninger har man adgang til. Vi kan aflæse forbruget – benzin, diesel, el eller brint – men vi kan ikke se, hvor meget produktionen af vores bil, skrotningen af vores bil og andre elementer påvirker.

SE OGSÅ | Hvor stammer dækkene, forlygterne og automatgearet fra? 

Bilproducenterne oplyser ikke ligefrem gladeligt om miljøpåvirkning. Det handler om at reducere det direkte udslip af CO2 fra bilerne – men det er langt fra hele historien om, hvad bilen betyder for miljø og omgivelser.

Vi prøver at blive klogere på, hvor meget produktionen og brugen af en enkelt bil – fra vugge til grav – påvirker miljøet. Men bilproducenterne har en kæmpe opgave i forhold til at gøre det langt mere klart.

Fra vugge til grav er vigtigt

Vi har tendens til kun at fokusere på, hvor meget CO2 en bil udleder, når den kører på vejen. Det har uden tvivl rigtig meget at gøre med, at den udledning fiser lige ud i luften omkring os og dermed kan ramme os som mennesker meget direkte.

SE OGSÅ | Skift dæk to gange om året for sikkehedens og køreegenskabernes skyld

Men det er et fokus, som er alt, alt for snævert. Uanset om det handler om elbiler eller biler med forbrændingsmotor, så er det store billede vigtigt at prøve at overskue: ikke bare CO2-udledningen, men hele miljø- og ressourcepåvirkningen fra produktionen af bilen, bilens brug og bilens skrotning, når den ikke længere kan bruges.

Det er en påvirkning, som er meget svær at finde frem til. Stort set ingen bilproducent taler om påvirkningen og brugen af ressourcer, så som forbruger står man på herrens mark. Men Polestar har, som et af de få mærker, givet indblik i en bils samlede påvirkning på CO2-kontoen.

LÆS OGSÅ | Første tur: Volvo C40 er XC40 med en fræk afslutning

Desværre giver det ikke indblik i, hvor råstofferne og materialerne kommer fra, og hvordan tilblivelsen og anskaffelsen af disse påvirker på andre måder. Det skal blive bedre – også fordi der rent faktisk har været store forbedringer i produktionen i de seneste 10-15 år.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS