volvo
oktober 10, 2013

Volvo parkerer sig selv

Fra 2014 kan det blive slut med at bruge tid på at finde en parkeringsplads. For Volvo har udviklet et nyt system, som gør det muligt for en bil helt selv at finde en parkeringsplads og parkere. Og også holde klar, når du er klar til at køre igen. 

Systemet kaldes autonom parkering og bliver i første omgang brugt i en konceptbil, men fra slutningen af 2014 bliver det også ekstraudstyr i den nye Volvo XC90: ”Autonom parkering er et teknologisk koncept, der betyder, at føreren ikke behøver bruge tid på at finde en ledig parkeringsplads. Han eller hun stiller blot bilen ved indkørslen til parkeringspladsen og henter den samme sted senere,” forklarer Thomas Broberg, Senior Safety Advisor hos Volvo Car Group.

Sendere i vejbanen informerer føreren, når denne service er tilgængelig. Føreren bruger en mobil-app til at aktivere det autonome parkeringssystem og kan så forlade bilen.
Ved hjælp af sensorer lokaliserer og navigerer bilen sig til en ledig parkeringsplads og gentager proceduren i omvendt rækkefølge, når føreren kommer tilbage for at hente den igen. Den førerløse bil kan også navigere sikkert blandt andre biler og fodgængere på et parkeringsområde.

Volvos mål er at blive førende inden for autonom kørsel ved at bevæge sig væk fra eksisterende projekter og mod at kunne levere kunderettede teknologier. Autonomous Parking Concept er et af adskillige udviklingsprojekter. ”De autonome parkeringsteknologier er stadig under udvikling, men vi tager første skridt hen mod vores mål om at blive førende på området”, siger Thomas Broberg.

Følg os på Facebook og Google+, og se flere nyheder og debatter.

 

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS