maj 3, 2023

3x elbiler til under 150.000 kr.

Med de konstante prisudviklinger på det danske brugtvognsmarked er elbilerne efterhånden billigere end nogensinde. Vi har samlet 3 styks til under 150.000 kr.

Af: Zacharias Lund

Hvor meget elbil får man for under 150.000 kr.? Og kan man for under 150.000 kr. få en rækkevidde, der giver mening? Det kan du finde ud af i denne uges 3x.

Det kan være, at du mangler det sidste skub over i elbilsverdenen eller fortsat bruger undskyldningen om, at elbiler er for dyre. Ikke desto mindre er her lidt inspiration.

LÆS OGSÅ | Brugte elbiler i Danmark er billigere end nogensinde før

Vi har samlet tre elbiler, der kan lidt af hvert. Her er en med 350 km rækkevidde, en genial lille bybil og sidst et sikkert valg. Alle til en pris på under 150.000 kr.

Genial lille bybil: VW e-Up!

Det kan være at kørselsbehovet ikke er særligt stort, eller at man bare mangler en lille bil til byen, så er Volkswagen e-Up! en god elektrisk løsning på det.

SE OGSÅ | Video: 4 billige brugte elbiler

Rækkevidden ligger på omkring 260 km, hvilket er rigeligt til at komme rundt i byen eller hvis man bor lidt udenfor byen og skal bevæge sig ind. Størrelsen gør den også lettere at parkere, da den kun måler 3,6 meter i længden.

VW e-Up! 5d

Elmotor: En elmotor
Ydelse: 83 hk / 210 Nm
0-100 km/t: 11,9 sek.
Tophastighed: 130 km/t
Rækkevidde: 260 km (WLTP)
Mål (L/B/H): 
360/165/149 cm
Køreklar vægt: 
1.135 kg
Bagagerumsvolumen: 251 liter


VW e-Up! er en mikrobil, hvilket betyder, at der ikke er den store rummelige kabine, som man måske kunne ønske sig. Der er plads til fire passagerer med lidt besvær. Pladsen i bagagerummet er ligeledes begrænset, men der er plads til dagligvarer eller et par tasker, ligesom ladekablerne kan opbevares under gulvet i bagagerummet.

LÆS OGSÅ | De brugte elbiler falder i pris

Generelt byder kabinen ikke på de store teknologiske features, men som en lille bybil til under 150.000 kr. er det heller ikke fordi, man kan forvente modernitet fra øverste hylde. Udstyrslisten er dog ikke tom. Her finder man blandt andet elektriske ruder, bluetooth opkobling og vognbaneassistent.

Så står du og mangler en genial lille bybil, er her et rigtigt godt bud på netop det. Den kan blive din for 149.980 kr. og du kan opleve den blå e-Up! her.

Den “lange” rækkevidde – Renault Zoe

Du har måske set hjemmehjælpen komme rullende i en Renault Zoe eller bare hørt den karakteristiske summen, der mest af alt lyder som et rumskib, når den kører under 30 km/t.

Renault Zoe er en ganske populær elbil, der efterhånden har været på markedet i et årti. Man skal vælge denne elbil for at få den bedste rækkevidde til prisen. For under 150.000 kr. er Zoe klart den elbil med længst rækkevidde til prisen.

LÆS OGSÅ | 3x maksimal komfort til under 150.000 kr.

Denne udvalgte Zoe har med sit 42 kWh-batteri en oplyst rækkevidde på 403 km (NEDC), hvilket man nok skal tage med et gran salt. Det hedder nok nærmere 300 km, hvilket bør være til at leve med for de fleste.

Renault Zoe Intense 5d

Elmotor: En elmotor
Ydelse: 92 hk / 220 Nm
0-100 km/t: 13,5 sek.
Tophastighed: 135 km/t
Rækkevidde: 403 km (NEDC)
Mål (L/B/H): 
409/179/156 cm
Køreklar vægt: 
1.403 kg
Bagagerumsvolumen: 338 liter


Spørger du mig, er det ikke just den pæneste elbil på markedet, men for en pris på under 150.000 kr. og en reel rækkevidde på omkring 300 km, kan den være en meget fin og billig entre i elbilernes verden.

LÆS OGSÅ | Køberne efterspørger billigere elbiler – markedet leverer

Oplagt til at komme rundt i byen, i forstaden eller bare fra A til B. Kommer man direkte fra en benzin- eller dieseldreven bil, kan stilheden i kabinen nærmest være terapeutisk. Man kommer langt for 139.900 kr. hvilket er prisen for denne Renault Zoe og du kan opleve den her.

Det sikre valg – VW e-Golf VII

Tager man alt det gode fra en klassisk golf og twister det med en elektrisk drivlinje, får man en e-Golf. En upåklagelig bil, der gør det, den skal.

Med den elektriske drivlinje er det samme smøre og e-Golf er bestemt det sikre valg i prissegmentet, præcist som den normale Golf er det.

LÆS OGSÅ | 3x hurtige tyske stationcars fra 00’erne

VW e-Golf er klart den bedst udstyret af disse tre udvalgte og overordnet får man rigtigt meget elbil for pengene. Udstyrslisten inkluderer blandt andet mulighed for Apple CarPlay, bakkamera, kurvelys og adaptiv fartpilot.

Volkswagen e-Golf VII

Elmotor: En elmotor
Ydelse: 136 hk / 290 Nm
0-100 km/t: 9,6 sek.
Tophastighed: 150 km/t
Rækkevidde: 300 km (NEDC)
Mål (L/B/H): 
427/180/148 cm
Køreklar vægt: 
1.615 kg
Bagagerumsvolumen: 341 liter


Pladsmæssigt er e-Golf’en den mest rummelige og af de tre udvalgte, har den det største bagagerum på 341 liter. Kvaliteten i kabinen er også betydeligt bedre end i e-Up! og Renault Zoe.

LÆS OGSÅ | 3x terrængående SUV’er til under 100.000 kr.

For de 145.000 kr. som denne e-Golf står til, får man altså mange af de gode kvaliteter fra en “normal” Golf, men bare med en elektrisk drivlinje. Så står man i en situation, hvor kørselsmønsteret ikke overstiger de 300 km som rækkevidden er på, kan man roligt vælge denne elektriske-udgave frem for en benzin.

Kunne det være noget for dig, så kan du opleve den elektriske Golf lige her.


Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Zacharias Lund

Zacharias er ved at uddanne sig til journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er i forbindelse med sit studie i praktik ved Bilbasen, hvor han får lov at udnytte sin store interesse for biler.

Zacharias har trods sin korte tid som motorjournalist allerede bevæget sig rundt blandt større etablerede medier som Børsen og Bilmagasinet, hvor han også har været redaktør for årbogen “Årets Biler” i 2022 og 2023.

Ved siden af skole og praktik driver Zacharias det lille videomedie 3-Punkts-Vending, hvor han laver videoer med biler i fokus.

Zacharias er stor fan af design og flotte linjer, ligesom en vellydende og gennemført sportsvogn også nemt fanger hans opmærksomhed.

Ved Bilbasen laver Zacharias en masse forskelligt, men arbejder typisk med at skrive artikler og finde interessante artikler at bringe.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS