anaconda
april 1, 2015

Anaconda gemte sig i instrumentbordet

Henrik Valentin har haft masser af slanger i hånden på sit værksted, Autoquick, i Solrød. Benzinslager, bremseslanger og kølerslanger, men en dag skulle en kunde have hjælp til at fjerne en slange, der ikke normalt hører hjemme i en bil. Nærmere bestemt en anaconda, der havde gemt sig under instrumentbordet på en Toyota Avensis.

anaconda

– Kunden havde hørt flere værksteder, men de fleste havde bare grinet eller takket nej. Vi siger ikke nej til opgaver, så vi måtte bare i sving, fortæller Henrik Valentin.

Ifølge ham skulle slangen have været byttet til et andet krybdyr, men da sønnen og en ven tog et pitstop for at spise, så var slangen sluppet ud af papkassen og havde gemt sig et sted i kabinen. Og så var gode råd dyre. Det skulle tilmed vise sig at være temmelig vanskeligt at få slangen ud igen.

– Min kollega havde fjernet en del af instrumentbordet, men da han kunne se slangen, så turde han alligevel ikke mere. Så måtte jeg selv i sving. Slangen havde krøllet sig helt sammen, og jeg måtte lave en speciel krog, så jeg kunne trække den ud, siger Henrik til BilBasen Blog. Slangen var desværre død, fandt Henrik ud af, da han havde fået den ud.

Var du nervøs, da du skulle hive den ud?

– Næ, det rørte mig ikke – jeg syntes bare det var synd at den var død. Havde det været en edderkop, så havde jeg lukket døren og brændt bilen, siger Henrik Valentin.    Så har du en edderkop, der er sluppet ud, så skal du nok alligevel finde et andet værksted.

Anaconda 2

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS