maj 2, 2019

Danske benzin-priser i top: Så lidt koster det at tanke i resten af verden

Prisen på en liter benzin skyder i vejret, og for første gang siden 2014 skal du nu af med mere end 13 kroner for en enkelt liter blyfri 95. Dermed er Danmark et af de dyreste lande at tanke bilen i. Her kan du se en omfattende pris-sammenligning med 162 andre lande – og ja, intet mindre 155 af dem er billigere end Danmark.

Tekst: Esben Skrumsager | Foto: Colourbox | Dato: 2. maj 2019

Hvis du skal på kør-selv-ferie i Algeriet, Kasakhstan eller Egypten, bliver det ikke udgifterne til benzin, der ødelægger ferie-budgettet. De er nemlig en del af de lande, hvor prisen for en liter 95-oktan holder sig under 3 kroner. Ja, den er god nok. Du kan fylde hele tanken på familiebilen for ca. 150 kroner.

Det er altså en noget anden pris end i Danmark, hvor prisen på op mod 13 kroner pr. liter sender den samlede pris over 600 kroner for en fuld tank på en almindelig familiebil.

Men selv på køreture til knapt så eksotiske destinationer såsom Østrig, Tjekkiet eller Belgien kan det betale sig at fylde godt op i tanken, før du vender snuden hjemad. Her holder prisen sig nemlig under 11 kroner pr. liter.

Hvis du har tendens til at få kaffen galt i halsen, når du ser, at der står 13 kroner på skiltet hos din lokale tankstation, så er der heldigvis spændende alternativer. I Chile, Thailand og Brasilien kan du eksempelvis købe en liter for under 8 kroner. Og i USA, Rusland og Qatar er prisen under 6 kroner. Altså under halvdelen af den danske literpris på benzin med oktan 95.

Benzinpriser: Her er verdens billigste land

Der dog ét land, du ikke kommer udenom, hvis benzinprisen er afgørende for dig. Venezuela. Den olierige republik i det nordliga Sydamerika kæmper med en hyperinflation, der har kastet absurd lave benzinpriser af sig. En liter 95-oktan skal du således kun af med 6 øre for. Ja, 0,06 kroner. Det betyder, du kan tanke familiebilen fuldt op for rundt regnet 3 kroner. Men det kan blive endnu billigere. Meget billigere…

Hvis du vil være bekendt at hælde oktan 91 på din bil, kan prisen nærmest ikke gøres op i øre. I 2018 nåede literprisen nemlig ned på, hvad der svarer til 0,00018 øre pr. liter. Ifølge Japan Times kunne du således købe 3,5 millioner liter benzin for én enkelt amerikansk dollar. Det er indholdet af 100 store tankbiler. Eller hvad der svarer til 3500 bilisters forbrug for et helt år. For én dollar.

Til gengæld er den gennemsnitlige løn i Venezuela kun, hvad der svarer til et par hundrede kroner om måneden, så måske er det ikke så attraktivt alligevel.

Her kan du se alle benzinpriserne i de fleste af verdens lande – listet fra billigste til dyreste.

Placering Land Pris pr. liter
1 Venezuela 0,06
2 Sudan 0,83
3 Iran 1,82
4 Kuwait 2,20
5 Algeriet 2,25
6 Nigeria 2,55
7 Turkmenistan 2,74
8 Egypten 2,76
9 Kasakhstan 2,98
10 Aserbajdsjan 3,00
11 Ecuador 3,12
12 Malaysia 3,16
13 Qatar 3,24
14 Angola 3,29
15 Bahrain 3,39
16 Bolivia 3,45
17 Usbekistan 3,45
18 Oman 3,55
19 Saudi-Arabien 3,57
20 Forenede Arabiske Emirater 3,67
21 Burma 3,74
22 Kirgisistan 3,92
23 Irak 4,02
24 Afghanistan 4,11
25 Rusland 4,30
26 Indonesien 4,49
27 Tunisien 4,52
28 Etiopien 4,58
29 Pakistan 4,69
30 Colombia 4,75
31 Bhutan 4,85
32 Hviderusland 4,90
33 Haiti 5,12
34 Benin 5,17
35 USA 5,31
36 Sierra Leone 5,33
37 Trinidad og Tobago 5,45
38 Libanon 5,52
39 Namibia 5,53
40 Botswana 5,55
41 Panama 5,57
42 Georgien 5,57
43 Dominica 5,58
44 Sri Lanka 5,62
45 Puerto Rico 5,66
46 Tchad 5,71
47 Liberia 5,76
48 Vietnam 5,86
49 Swaziland 5,87
50 Surinam 5,89
51 Lesotho 5,94
52 Tanzania 5,96
53 Fiji 6,03
54 Togo 6,14
55 Taiwan 6,17
56 Guatemala 6,20
57 Nepal 6,20
58 El Salvador 6,28
59 Cambodja 6,35
60 Mexico 6,45
61 Costa Rica 6,53
62 Ukraine 6,58
63 Filippinerne 6,61
64 Guinea 6,62
65 Guyana 6,65
66 Elfenbenskysten 6,75
67 Bangladesh 6,77
68 Moldavien 6,79
69 Kenya 6,80
70 Indien 6,80
71 Kina 6,81
72 Argentina 6,85
73 Paraguay 6,87
74 Australien 6,90
75 Ghana 6,90
76 Marokko 6,93
77 Honduras 6,93
78 Cameroun 6,94
79 Nicaragua 6,97
80 Aruba 7,01
81 Canada 7,15
82 Burkina Faso 7,15
83 Gabon 7,15
84 Mozambique 7,17
85 Saint Lucia 7,18
86 Sydafrika 7,21
87 Brasilien 7,22
88 Thailand 7,23
89 Peru 7,25
90 Uganda 7,29
91 Rwanda 7,31
92 Madagaskar 7,39
93 Senegal 7,57
94 Grenada 7,57
95 Laos 7,59
96 Malawi 7,62
97 Caymanøerne 7,75
98 Cuba 7,76
99 Mali 7,81
100 Chile 7,91
101 Bulgarien 7,95
102 Bahamas 7,97
103 Den Dominikanske Republik 8,07
104 Bosnien-Hercegovina 8,09
105 Japan 8,09
106 Sydkorea 8,11
107 Kap Verde 8,13
108 Makedonien 8,39
109 Litauen 8,43
110 Burundi 8,44
111 Jamaica 8,55
112 Tyrkiet 8,55
113 Andorra 8,56
114 Polen 8,61
115 Mauritius 8,65
116 Rumænien 8,83
117 DDR Congo 8,88
118 Cypern 8,90
119 Ungern 8,93
120 Jordan 9,00
121 Letland 9,01
122 Tjekkiet 9,07
123 Luxembourg 9,07
124 Belize 9,11
125 Østrig 9,15
126 Serbien 9,22
127 Montenegro 9,28
128 Slovenien 9,53
129 Spanien 9,58
130 Malta 9,79
131 Kroatien 9,79
132 Slovakiet 9,86
133 Schweiz 9,90
134 Irland 10,07
135 Jemen 10,07
136 Storbritannien 10,08
137 Estland 10,12
138 Singapore 10,16
139 Albanien 10,32
140 Zambia 10,34
141 New Zeeland 10,35
142 Tyskland 10,44
143 Liechtenstein 10,51
144 San Marino 10,57
145 Belgien 10,58
146 Wallis og Futuna 10,63
147 Uruguay 10,82
148 Mayotte 11,08
149 Frankrig 11,12
150 Israel 11,15
151 Portugal 11,17
152 Finland 11,33
153 Sverige 11,51
154 Italien 11,55
155 Grækenland 11,89
156 Danmark 11,93
157 Island 11,94
158 Barbados 12,18
159 Nederlandene 12,33
160 Norge 12,59
161 Monaco 12,61
162 Hongkong 14,17
163 Zimbabwe 21,82

Kilde: Teknikens Värld

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS