marts 5, 2019

Eksklusive billeder: Danske Zenvo klar med brutal hyperbil

Den danske producent af superbiler vil på den kommende biludstilling i Geneve løfte sløret for en frisk udgave af den potente racer, Zenvo TSR-S. Men allerede nu kan du se den vilde bil lige her.

Af: Esben Skrumsager / d. 5. marts 2019

Den er spækket med hestekræfter. Den har en af verdens vildeste vinger på bagsmækken. Og den er dansk. Den nye Zenvo TSR-S er en af stjernerne på biludstillingen i Geneve, der snart løber af stablen. På torsdag slår dørene op til messen, og de efterfølgende 10 dage kan man blandt meget andet opleve den danske hyperbil.

Zenvo har på forhånd udsendt nogle appetitvækkende billeder af bilen:

Men der er næsten for meget, der er overladt til fantasien på de mørke billeder. Så på Bilbasens opfordring snuppede en af de ansatte hos Zenvo nogle billeder bag kulissen under forberedelserne til biludstillingen i Geneve.

LÆS OGSÅ | BMW M5 Touring: Sjælden stationcar med +500 hestekræfter

Derfor kan vi nu eksklusivt vise dig de første billeder af den danske gaderacer:

Bilen er udstyret med en 5,8-liters V8-motor, som leverer astronomiske 1177 hestekræfter, når nålen rammer 8.500 skrigende omdrejninger.

De mange kræfter sendes gennem en såkaldt “dog box”-gearkasse med 7 trin, som ifølge den danske bilproducent er en af verdens hurtigste gearkasser.

SE OGSÅ | Se billederne: Dansk sportsvogn smadret efter vild ulykke

Den heftige mekanik og det høje antal hestekræfter kaster en accelerationstid af sig, der fra 0 til 100 km/t lyder på blot 2,8 sekunder. Fortsætter du med højre fod i bund, rammer bilen 200 km/t præcis fire sekunder senere.

Patenteret hækvinge på Zenvo TSR-S

Noget af det mest iøjnefaldende ved bilen er uden tvivl den enorme vinge, der hviler på bagenden af bilen. Den ligner noget, der er løgn, men ifølge Zenvo har den enorm effekt, fordi den konstant ændrer vinkel i jagten på optimal downforce.

I videoen herunder kan du se vingen i aktion på den eksisterende Zenvo TSR-S:

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS