Audi A5 Sportback

Audi A5 Sportback er den perfekte bil, når man vil have en praktisk, velkørende og flot bil. Det er en bil til både bilentusiaster og familier – en sjælden oplevelse. Audi A5 Sportback er en 4-dørs coupé-variant af Audi A4. Den har fået fem ud af fem stjerner for sin sikkerhed af Euro NCAP. Den har en rummelig kabine med plads til fire i et stilrent design. Udenpå går man heller ikke på kompromis med designet, hvor de lange linjer gør den til en flot bil. Køreglæden er høj, om man så er på motor-, lande- eller strandvejen.

Sikkerhed

Audi A5 Sportback er udrustet med godt sikkerhedsudstyr, hvilket også gør, at den er blevet tildelt fem ud af fem stjerner i en sikkerhedsvurdering fra Euro NCAP. Dens forlygter er specielt gode og kan gøre nat til dag. Udover det har den adaptiv fartpilot, som er styret af scannere foran på bilen, der konstant scanner vejbanen og advarer føreren om potentielle kollisioner. Hvis man ikke selv bremser, gør bilen det automatisk, hvis man kommer for tæt på andre.

Audi A5 Sportback

Interiør

Indeni er en Audi A5 Sportback stilren og lækker. En rigtig coupé:

  • Den har fire behagelige sæder.
  • Der er mange små rum, hvor man kan opbevare ting, så den altid føles ren.
  • De rammeløse ruder giver et cabriolet-udtryk.
  • Knapperne ved førersædet er let tilgængelige og giver et meget overskueligt rum.
  • Der er en skærm i midten, hvorfra man kan styre mange af bilens funktioner.
  • Bilen er primært holdt i mørke toner indeni, hvilket giver et meget eksklusivt design.

Teknologi

Audi A5 Sportback er fyldt med brugbar teknologi, der gør køreoplevelsen og passageroplevelsen bedre. Skærmen i midten af konsollen føles som en tablet og kan nemt kobles til en smartphone. Så kan man høre musik, navigere eller få beskeder oplæst. Nogle af modellerne har også et Bang og Olufsen musikanlæg, der giver en helt fantastisk lydoplevelse i bilen. Med designpakken i Audi A5 S Line følger intelligente og tilpasningsdygtigt lys i form af LED-lygter med forøget rækkevidde. Man kan også få et head-up display, så man får vist instrumentbrættet på forruden.

Audi A5 Sportback

Rummelighed

En Audi A5 Sportback er en coupé, men den har stadig rigtig god plads:

Bagagerummet er på 480 liter og kan blive 1.300 liter, hvis man slår sæderne ned.

  • Der er fin plads til en lille barnevogn i bagagerummet.
  • Der er fire sæder i bilen.
  • Bagsæderne har god plads til både store og små.
  • Man sidder meget lavt i bilen, så den kan godt være lidt svær at komme ind og ud af, til gengæld giver det en bedre køreoplevelse.

Komfort

Audi A5 Sportback er en bil til bilentusiaster. Den er bygget op om en Audi A4, der er kendt for sine køreegenskaber. Motoren i en Sportback er meget stille, og selvom der ikke er ramme på vinduerne er det en meget støjsvag køretur, man får sig. Den egner sig derfor perfekt til både de lange motorvejsture og kortere hverdagsture. Teknikken i bilen hjælper med at fordele kraften mellem hjulene, så man kan komme mere dynamisk rundt i sving.

Audi A5 Sportback

Plusser:

+ Flot design
+ Høj sikkerhed
+ Gode køreegenskaber til korte og lange ture
+ God rummelighed

Minusser: 

÷ Den har fire sæder, så hvis man ofte er fem mennesker, skal man vælge en anden bil
÷ Lav at komme ind og ud af, da det er en coupé

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS