BMW 3-Serie

BMW 3-serie

BMW 3-serien er BMW’s mest solgte bilmodel, og man kan godt forstå hvorfor. Bilen kan bryste sig af et højt sikkerhedsniveau med fem ud af fem stjerner hos Euro NCAP, den tilbyder sublim komfort, og så den er ganske enkelt sjov at køre i med sine gode køreegenskaber. Den går an både som firma- og familiebil med rigelig plads i bagagerummet til oppakning. Den fås også som stationcar under navnet BMW 3 Touring og som plugin-hybrid, hvor den hedder BMW 330e. Man har ikke noget imod at sidde i bilen i længere tid grundet de behagelige sæder og det lækre interiør.

Sikkerhed

BMW 3-serien har fået fem ud af fem stjerner fra Euro NCAP i deres sikkerhedsrapport og scorede især højt på dens mange airbags. Mange af de ekstra sikkerhedssystemer, såsom adaptiv fartpilot, følger dog ikke med som standard. Serien har en parkeringsassistent og kollisions- og fodgængeradvarsel som standard. Den kan også advare om krydsende cyklister. Bilens nødbremse virker rigtig godt og kan bremse op for en stillestående bil ved hastigheder op til 85 km/t.

Interiør

Interiøret i BMW 3-serien er elegant og stilrent med fin plads til fem mennesker. Førerpladsen er meget overskuelig med knapper, der er nemt tilgængelige. Overordnet set er kabinen enormt funktionel. Foran gearstangen er der to kopholdere og plads til mobilen. Midterkonsollen er udstyret med en skærm i høj opløsning, der nemt kan personliggøres og hvorfra man kan styre bilens opsætning. Rattet kan også indstilles, så det passer perfekt til chaufføren. Sæderne på alle pladserne giver god støtte.

BMW 3-Serie

Rummelighed

BMW 3-serien har masser af plads til hele familien med et bagagerum på 480 liter eller 500 liter, hvis man vælger stationcarmodellem Touring.

– Der er mange små rum i bagagerummet, hvilket gør det nemt at holde orden

– På bagsædet er der fin benplads, men en stor kardantunnel gør det svært for en voksen at sidde i midten i længere tid

– På nogle modeller åbnes og lukkes bagagerummet elektronisk

– Man kan også finde modeller, hvor bagruden åbner, så man nemt har adgang til bagagen

Teknologi

BMW 3-serien er spækket med teknologi, så man føler man får noget for prisen. Først og fremmest er skærmen i midten af kabinen i høj opløsning og nem at personliggøre. Fra skærmen kan man styre bilens opsætning, tilføje sin iPhone eller starte navigationen. Nogle modeller har også en skærm frem for instrumentbræt, hvor man kan vælge en enkel eller avanceret visning alt efter, hvor meget information man vil have. Android Auto er ikke tilgængelig, men Apple CarPlay kan benyttes på mange modeller.

Komfort

BMW 3-serien er kendt for at være en bil, der giver høj køreglæde. Det er en bil, der er meget agil i svingene og bagendens udsving bliver hurtigt rettet op af bilens teknologi. Den er meget præcis at styre og har en god stabilitet, hvilket gør at den føles meget sikker at køre.

– Køreegenskaberne er generelt set rigtig gode.

– Affjedringen i M sport-versionen, mens Sportline-versionen har en mere komfortabel affjedring.

– Benzinmotoren er mere støjsvag end dieselmotoren.

BMW 3-Serie

Plusser:

+ Gode køreegenskaber

+ Høj komfort

+ Fem ud af fem stjerner på sikkerhed

Minusser: 

÷ Som mange andre sedaner er det en lav bil, og den kan derfor være svær at komme ind i

÷ Android Auto er ikke tilgængeligt

÷ Hård affjedring i M Sport-model, men blødere i Sportsline-modellen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS