Hyundai Ioniq fås både som elbil, hybridbil og som plugin-hybrid, så der er noget for alle, der vil være med på den grønne omstilling. Alle tre versioner er meget prisvenlige. En Ioniq har masser af udstyr, der gør den til en sikker bil med en høj køreglæde. Der er plads til hele familien i hverdagen og også på de længere ture. Da der er tre versioner, kan man nemt finde en bil, der passer til ens eget behov. Hvis man primært skal køre korte ture er elbilen genial, hvorimod hybridversionerne er gode, hvis man skal ud på længere ture.

Sikkerhed
Hyundai Ioniq er en meget sikker bil at køre i, særligt fordi den har en masse teknologi, der gør kørslen og hverdagen nemmere. Den adaptive fartpilot gør, at bilen bremser, hvis den kommer for tæt på andre. Der er en effektiv nødbremse, og den advarer også om biler i den blinde vinkel. Hyundaien kan desuden analysere kørselsmønstre og derved registrere, når føreren virker træt og har brug for en pause.
Interiør
Interiøret på en Hyundai Ioniq er holdt i et rent og overskueligt design. På forsædet er der få knapper og skærme, hvilket giver et fint overblik og et godt udsyn ud af forruden. På de kolde vinterdage kan man også nyde godt af varme i rattet. Der er ventilation bagi, så passagererne omvendt kan få gavn af aircondition på en varm dag. Bagsæderne kan også alle klappes ned, hvis man har brug for mere plads i bagagerummet.

Teknologi
En Hyundai Ioniq er spækket med moderne teknologi, der giver sikkerhed og optimal køreglæde. Sikkerhedsmæssigt er den udstyret med adaptiv fartpilot, aktiv vejbaneassistent, nødbremse og en advarsel om biler i den blinde vinkel. Mens den oplader natten over, kan man sætte bilen til at forvarme kabinen, så man kan glæde sig over at sætte sig ind i en varm bil, når det er koldt. Hertil kommer den med:
– Bakkamera, der hjælper en med bedre udsyn bagtil.
– Apple CarPlay og lækkert musikanlæg.
– 10,25″ touchscreen med Multi-Bluetooth.
Rummelighed
En Ioniq er en rummelig bil med ekstra god plads ved forsædet. På bagsædet kan det godt knibe lidt, hvis man er meget høj eller har lange ben. Bagagerummet har en størrelse på mellem 357 og 433 liter, hvilket giver fin plads til barnevognen eller bagagen. Bagagerummet har også en stor åbning, hvilket gør det nemt at pakke ting. Den har en lav taglinje, hvilket giver et begrænset udsyn bagud. Der er dog et elektronisk bakspejl, der giver føreren et billede af, hvad der foregår udenfor.
Komfort
En Hyundai Ioniq er enormt behagelig at have med at gøre. Den har en adaptiv fartpilot, der hjælper med motorvejskørsel, og designet på bilen gør, at den er intuitiv og nem at køre. Den kræver ikke tilvænning, og man kan indstille bilen til, at den automatisk bremser, når man fjerner foden fra speederen. Hertil får du:
– LED-lys i forlygterne med automatisk op- og nedblænding.
– Elektrisk parkeringsbremse.
– Vejbaneassistent holder bilen inden for kantlinjerne.
– Alle funktioner ved hånden via det intuitive dashboard.

Plusser:
+ Der er flere versioner af bilen, så man kan finde en, der dækker ens behov
+ Masser af udstyr
+ Nem at navigere med høj køreglæde
Minusser:
÷ Rækkevidde i den kortere ende
÷ Småt med plads på bagsædet, specielt i højden
÷ Det kan være svært at skue bagud