Mercedes A-Klasse

Mercedes-Benz A-klasse

En Mercedes A-klasse er en luksuriøs hatchback, der kører godt, er behagelig at sidde i, og hvor der er god plads til passagerer. Komforten og den høje køreglæde er nemlig i fokus i i A-klassen, der også fås som plug-in-hybrid. Det er en kompakt luksusbil, der egner sig til korte og lange ture. Den har et højt sikkerhedsniveu og er fyldt med lækker teknologi såsom Apple CarPlay og et af de bedste infotainmentsystemer, man kan få. Sikkerhedsniveauet er ligeledes højt med fem ud af fem stjerner fra Euro NCAP. Man går ikke på kompromis med noget, når man vælger en Mercedes A-klasse.

Sikkerhed

Den høje sikkerhed kommer blandt andet fra en adaptiv fartpilot, der virker enormt godt, og som forholder sig til andre biler på vejen. Bilen har også LED-lygter, som giver et godt lys om natten. Der er en effektiv nødbremse, der kommer som standard, og som standser for biler og fodgængere. Man kan også få bilen med sporassistent, så den holder sig i den rigtige vejbane.

Teknologi

Mercedes har aldrig holdt igen med teknologien, hvilket også er med til at definere prisen på en bil i denne klasse. De råder over et af verdens bedste infotainmentsystemer i form af MBUX, der bliver klogere, jo mere man bruger det. Foruden touchskærmen kan det styres ved at trykke på knapper på rattet eller ved en trykplade mellem forsæderne. Og så kan det tilmed stemmestyres. Alle indstillinger i bilen er koblet til føreren, så når en ny fører sætter sig i bilen, tilpasses belysning, sædeindstillingerne og temperaturen derefter.

Interiør

Interiøret i en Mercedes A-klasse er holdt stilrent og enkelt. Mange af knapperne er på rattet, hvilket giver et overskueligt design, og gør det nemt for føreren at vælge de rigtige indstillinger. I midten af bilen finder man en skærm, hvorfra man har et fantastisk MBUX-infotainmentsystem. Herudover:

– Friskluftdysere på bagsædet giver ekstra komfort,

– følelsen af at sidde i en premiumbil, da mange af materialerne er af høj kvalitet,

– og kopholdere og opbevaringsrum i midterkonsollen foran.

Rummelighed

Der er god plads til fem mennesker og bagage i bilen. Førerpladsen i bilen er specielt lækker med fokus på komfort og tilgængelighed. Bagsædet har ligeledes god plads til både knæ og høje mennesker, men kan godt føles en smule indelukket pga. de store og høje forsæder. Derfor er det ekstra lækkert med friskluftdysere bagtil. Desuden kan vi fremhæve bagagerummet, som er på 370-395 liter afhængig af den præcise model, 360 liter i hybrid-versionen, og 420 liter i AMG sedan-versionen.

Komfort

Mercedes A-klasse er en lækker bil at køre i. Den kan godt føles lidt tung, når den skal op i omdrejninger på motorvejen, men inde i byen kører den som en drøm. Den er meget støjsvag og ligger stabilt på vejen. Den føles både sikker og sjov at køre. Bremserne er lette at dosere og giver ikke hårde stød, så passagererne vil også synes, det er en behagelig bil at sidde i over længere tid.

Plusser:

+ Støjsvag

+ Flot interiør

+ Hybridbilen er fantastisk velfungerende

Minusser: 

÷ Vognbaneassistenten kan virke lidt aggressiv, men den kan indstilles. så den passer ens kørestil bedre

÷ Skiltegenkendelsen virker ikke altid godt i Danmark, da her ikke er lige så mange vejskilte som i andre lande

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS