Mercedes-Benz E-Klasse

Mercedes-Benz E-klasse

Mercedes E-klasse er nok mest kendt for at være en populær bil til taxakørsel. Det er der bestemt en grund til, da den er yderst behagelig at køre i over længere tid, samtidig med at der er god plads ved alle sæderne. Den kan desuden fås lige som man gerne vil have den, da der findes både plug-in hybrid-, sedan-, stationcar-, coupe- og cabriolet-versioner af E-klassen. Der er altså tale om en perfekt, stor familie- og firmabil, der kan benyttes til både de korte og lange ture.

Interiør

Interiøret på en Mercedes E-klasse er luksuriøst, og det føles ikke, som om der er sparet på noget. Der er to store skærme foran i midten, hvor alle menuer findes på dansk. Skærmene gør også brug af Apple CarPlay og Android Auto, så man nemt kan forbinde sin telefon til bilen. Der er masser af fralægningspladser foran i bilen. I stationcar-versionen har man et fantastisk godt udsyn hele vejen rundt, og kabinen føles også behageligt lys.

Teknologi

I bilen er der et MBUX-infotainmentsystem, som er et af de mest intuitive systemer på markedet. Det kan styres på mange forskellige måder, blandt andet via rattet, ved direkte tryk på skærmen og ved stemmestyring. Der er en stor touchpad ved førerens side, hvorfra man også kan styre infotainmentsystemet. LED-lygterne har adaptiv op- og nedblænding som standard, så man ikke skal bekymre sig om at blive blinket af af andre bilister. Komfortsæderne har varme, og i nogle modeller får man også en trådløs telefonlader og massagefunktion.

Mercedes-Benz E-Klass

Sikkerhed

Mercedes E-klasse har fået fem ud af fem stjerner for dens sikkerhed i en test fra EuroNCAP. Som standard har den bl.a. LED-forlygter og en automatisk nødbremse, der selv kan bremse for biler, cyklister og fodgængere ved høje og lave hastigheder. Den store sikkerhedspakke er også standard på nogle modeller og indeholder:

– Fartpilot med køassistent og kobling til navigationsanlægget,

– aktiv vognbaneassistent, der holder bilen i den rigtige vejbane,

– blindvinkelalarm, der lyser, når andre biler er i den blinde vinkel,

– advarsel for tværgående trafik.

Rummelighed

Man går ikke ned på plads i en Mercedes E-klasse. Bilen må trække hele 2.100 kg, hvis traileren vel at mærke har bremser, og 750 kg, hvis den ikke har bremser. Bilen er ret lang, hvilket giver god plads på bagsædet. Herudover rummer bagagerummet i standardversionen rummer 540 liter, mens det i stationcar-versionen kan rumme 670-695 liter. Hvis man har brug for ekstra plads, kan man også få en E-klasse med en tredje bænkerække til børn, så man kan have flere med.

Komfort

En Mercedes E-klasse er let at betjene. Nitrins-automatgearet skifter behageligt fra det ene til det andet gear, så man næsten ikke bemærker det. Bilen er også meget støjsvag – dog larmer dieselmotoren mere end benzinmotoren, men til gengæld kører den længere på literen. 4matic, som er Mercedes-Benz’ firehjulstrækkesystem, gør det nemt at manøvrere bilen i glatteforhold, ligesom automatgearvælgeren, der sidder bag på rattet, gør, at man let og hurtigt kan komme i bakgear.

Mercedes-Benz E-Klass

Plusser:

+ Nem bil at køre

+ God plads til hele familien

+ Høj komfort overalt i bilen

Minusser: 

÷ Kører relativt korte distancer på el, men kan lades ret hurtigt

÷ Designet på de fleste modeller ikke opsigtsvækkende, men klassisk

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS