Peugeot e-208

Peugeot e-208

Peugeot e-208 er Peugeots første elektriske bil, som er bygget på samme platform som Opel Corsa-e. Den har et meget unikt design, som allerede før lanceringen har vundet priser for dens kurver, forlygter og overordnede design. Kløerne fra løven er blevet tydeligere på både front og bag, og nu er der sat strøm til. Den minder på rigtigt mange punkter om den utroligt populære Peugeot 208, og nu hvor den er blevet miljøvenlig, er det spændende at se, om Danmark tager lige så godt i mod den grønne variant af Peugeots minibil.

Sikkerhed

Peugeot e-208 har meget sikkerhedsudstyr som standard såsom skiltegenkendelse, vejbanehjælp og nødbremse. Men hvis man opgraderer til GT Line, får man en opgraderet automatisk nødbremse, som bruger radar fremfor et kamera til at vurdere, om der er en cyklist eller fodgænger foran dig. Du kan også få adaptiv fartkontrol som standard i GT Line, og i dette udstyrsniveau får du også de kraftige full LED-forlygter, som ofte er dyrt ekstraudstyr i en Peugeot, men ikke her.

Teknologi

Peugeot e-208 er udstyret med en bred vifte af teknologier, som skal gøre dit liv lettere. Du får selvfølgelig klimakontrol, elruder, opvarmede sidespejle og trådløs opladning af din telefon i alle udstyrsvarianter på nær den laveste. Men selv den mest basale e-208 får automatisk lys, baksensor, air-con og fartkontrol og et meget grundigt infotainmentsystem. Vil du have læderdetaljer, full LED baglygter og flere opladningsstik til din telefon, så skal du op på Allure udstyrsniveauet. Som i alle elbiler, er det kun pengepungen, som sætter begrænsningen.

Interiør

Peugeot e-208 er indbegrebet af, hvordan en minimalistisk kabine bør se ud. Der er tænkt over hver eneste detalje, og mængden af hård plast er kraftigt reduceret af miljøhensyn. Det er i stedet udskiftet med:

– Blødere plastik, som også giver en eksklusiv fornemmelse,

– blank plastik flere steder i kabinen, som understreger, at det er en bil af høj kvalitet,

– de mest avancerede dashboards i minibil hatchback-segmentet, hvor du får Peugeots 3D cockpit.

Rummelighed

Peugeot e-208 tilbyder mere plads, end du ellers ville forvente af en mindre hatchback. Du kan transportere fire voksne mennesker, uden at de skal strække ben på hver rasteplads. Du kan også have tre på bagsædet, men pladsen bliver trang. Der er opbevaringsplads til småting ved alle sæder, og når du skal transportere større ting, har bagagerummet en fin størrelse. Selvom pladsen kan føles trang og prisen er nogenlunde sammenlignelig, er den mere rummelig end Renault Zoe.

Komfort

Peugeot e-208 har batteriet placeret under gulvet, så derfor er tyngdepunktet væsentligt lavere end i den almindelige Peugeot 208. Det betyder, at den føles mere sporty og kvik i svingene. Selvom batteriet tilføjer en del ekstra kilo, så bidrager det også til stabiliteten og kørekomforten. Komforten er god i e-208. Især hvis man vælger udstyrsmodeller, som tillader dellæder, som giver ekstra god støtte. Der er god plads i bilen, så længe man kun kører fire voksne mennesker.

Plusser:

+ Interiør af høj kvalitet

+ Rimeligt med passagerplads

+ Fremragende kørekomfort

Minusser: 

÷ Lidt langsomt navigationssystem

÷ Ingen opbevaringsplads til kabler

÷ Der er konkurrenter, som kører længere

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS