Porsche 911

Porsche 911

Porsche 911 har været på banen længe, og bilerne er stadig lige så populære, som da de først kom frem i 1960’erne. Porsche 911 er kendt som en luksusbil, der virkelig kan køre stærkt, og den findes efterhånden i mange varianter såsom coupé, cabriolettarga og med turbo. Man kan også få den med baghjulstræk og firehjulstræk. Bilen er udformet efter den klassiske sportsvogn, men er dog lavet til at kunne køre på almindelige veje. Porsche 911 er ikke en billig bil, men en drømmebil, der lever op til alle forventninger, når man får fingrene i den.

Sikkerhed

Sikkerhedssystemer varierer meget alt efter hvilken årgang af Porsche 911, man har. Det er dog en sikker bil, hvor specielt Porches airbags spiller en vigtig rolle, da der er airbags ved hovedet, i siden af bilen og ved knæene, der giver en god beskyttelse i tifælde af et uheld. Nogle modeller har også Wet Mode, der giver mere sikre køreegenskaber på glat vej, mens andre har en nødbremse, der bremser bilen for fodgængere og cyklister. Nyere modeller har også bakkamera, parkeringsassistent og blindvinkelsalarm, der højner sikkerheden endnu mere.

Interiør

Man fornemmer hurtigt at det er en luksusbil, når man sætter sig ind i denne Porsche. Der er ikke sparet på de lækre materialer, og sæderne er også yderst behagelige. I nyere modeller er der en skærm i midten, hvorfra man kan styre infotainmentsystemet og få vigtige meddelelser om bilen. Der er meget få knapper i bilen, hvilket gør, at den føles meget stilren og overskuelig. Der er intet, der distraherer fra bilens køreegenskaber og den fantastiske komfort.

Teknologi

Selvom instrumentbrættet forbliver analogt, er Porsche 911 stadig med på den nyeste teknologi. Via deres infotainmentsystem PCCM (Porsche Classic Communication Management) kan man styre de fleste af bilens funktioner.

– Nogle modeller har touch-skærm DAB-tuner, Apple CarPlay, navigation samt USB- og AUX-stik.

– Meget teknologi følger ikke med som standard, så det er værd at dobbelttjekke, hvad man får med i hver Porsche 911.

– Cruise-control, parkeringssensorer og nøglefri betjening er standard på nyere modeller.

Komfort

Køreegenskaberne er en af de væsentligste grunde til at vælge en Porsche 911. Den kører helt fantastisk og ligger sikkert på vejen. Det er lige før man en gang i mellem skal huske at rulle vinduerne ned, så man kan høre motoren virke, da den inden i kabinen er relativt støjsvag. Man kan vælge mellem automatgear og manuelt gear, og begge virker rigtig godt. Det manuelle gear har syv trin, så man har mere kontrol. Specielt i svingene ligger den rigtig godt.

Rummelighed

Porsche 911 er en bil, man skal nyde at køre i, og selvom der ikke er plads til de helt store kufferter, er den faktisk overraskende rummelig. Bagagerummet er placeret mellem forhjulene, og her er plads til et par små tasker. Herudover:

– Rigtig god plads på forsædet.

– Snævner plads på bagsædet, men man kan godt have to børn med.

– Fire sæder, men man kan også anse bilen for kun at have to sæder og i stedet bruge bagsædet til bagage.

Plusser:

+ Er hurtig

+ Tidløst design

+ Findes i mange forskellige versioner

Minusser: 

÷ Meget lidt plads på bagsædet

÷ Bagagerummet er småt

÷ Reservedele kan være dyre

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS