BMW i5 til under 6.000 kr. på privatleasing
BMW giver den elektriske i5 en god start på livet med skarp pris på privatleasing: 5.995 kr. om måneden for den 340 hk stærke i5 eDrive40 med Sport Line-udstyr.
Af: Jacob Dalby / d. 27. marts 2019
Det er tæt på en genfødsel, da Mercedes præsenterer fjerde generation af E-klassen. Tredje generation var plaget af rust og store mekaniske problemer. Noget vi på det tidspunkt ikke er vandt til at opleve fra Mercedes’ hånd. Erfaringerne med fjerde generation tyder dog på, at E-klassen igen er tilbage i topform. Det betyder, at den bør kunne klare at runde 100.000 km adskillige gange, før den virker træt.
Vi har fundet dette eksemplar med over 400.000 kilometer på klokken for at komme under huden på den foretrukne hyrevogn.
Helt specifikt kigger vi på en af de faceliftede E-Klasser med den interne modelkode W212. Trods de mange taxa-kilometer står testbilen virkelig flot.
Specielt kabinen virker solid og frisk. Der er ingen slid på knapper og alle bevægelige dele virker som de skal. Overraskende er læderrattet ikke engang blankt på ratkransen. Måske fordi mange der køber gamle taxa’er gerne udskifter rattet, så du får en snert af nybilsfølelsen tilbage igen.
Mercedes-Benz E220 CDi
Årgang: 2013
Kilometer: 401.000
Brugtpris: 289.900 kr.
Motor: R4 2.2, diesel
Ydelse: 170 hk
Topfart: 227 km/t
0-100 km/t: 8,4 sek.
EU-miks: 20,8 km/l
Årlige afgift: 3.840 kr.
Max påhæng: 2.000 kg
Mål: 488/185/147 cm
Læderet på sæderne ser rigtig flot ud. Det kan være et af tegnene på, at det er en frikørt taxa, vi har med at gøre, da de ofte kører med betræk over førersædet for at beskytte mod slid. Tjek dog kanterne på bagsæderne, hvis du ser på frikørt taxa, da mange mennesker er steget ind og ud.
Tager vi et kig under hjelmen, dukker en lille fejl dog op. I 2015 måtte Mercedes tilbagekalde 150.000 CLS- og E-klasser.
Problemet er, at der er en skrue i motorrummet, som kan gå løs. Gør den det, kan den i værste fald komme i kontakt med andre dele i motorrummet, hvilket kan starte en motorbrand. For at udbedre fejlen monteres fire ekstra skruer, så problemet ikke kan opstå. Det er fikset i løbet af 15 minutter på det lokale Mercedes-værksted på garantien.
Tjek servicebogen for at se, om modellen har været igennem den lille men ret vigtige operation.
E-klassen har aldrig haft de skarpeste køreegenskaber. Men den er i front, når det kommer til langturskomforten. Det er blandt andet en af grundende til, at modellen har været den absolut mest brugte model herhjemme til taxakørsel. Ser man markedet igennem for E-klasser findes der et hav af valgmuligheder, som alle har gået mange kilometer.
Falder du over en E-Klasse med over 250.000 km på tælleren, og som ikke er ældre end to år, er det med stor sandsynlighed en frikørt taxa. Det kan betyde, at du kan få meget bil for pengene. Alligevel skal du være på vagt, når du har fået en tidligere taxa i kikkerten.
LÆS OGSÅ | Mercedes A45 AMG i hård verdensmester-udgave
Start med at gå bilens døre igennem og undersøg, om de kan åbnes både ude- og indefra. Børnesikringen kan være i stykker og blokere for åbning indefra. De mange kilometer går også ud over sliddele som bærekugler, styrekugler, støddæmpere og bøsninger.
Det er en god idé at få eksemplaret på en lift og lade en fagmand, du stoler på, gå undervognen ordentligt igennem. Reservedele til Mercedes kan være dyre, så det kan godt betale sig at være grundig.
Termen ”frikørt taxa” har ikke helt samme betydning og lukrative fordele som tidligere, hvor en taxa blev frikørt efter 2 år og 250.000 km. Herefter kunne bilen sælges til private, uden at der skulle betales registreringsafgift.
Reglerne blev ændret i 2015, og med de nye regler skal der betales almindelig registreringsafgift, når en vognmand vil ændre en taxa til en personbil – for eksempel i forbindelse med videresalg af en tidligere taxa som almindelig personbil.
Dette skyldes, at en ny taxa ved købet nu er afgiftsfritaget, og når den ophører med at køre som taxa, skal der betales registreringsafgift som på ethvert andet køretøj.
Der kan dog stadig være penge at spare på gamle taxaer, der har kørt mange kilometer.
Som taxa kører E-klassen oftest små ture i byerne, og det kan gå ud over motor og gearkasse. De mange stop og starter er hårde ved gearkassen – specielt hvis chaufføren tror, han er Formel 1-stjerne mellem de røde lys. Automatgearkassen skal skifte blødt og smidigt mellem gearene, ellers er det tegn på slid.
Rust behøver du til gengæld ikke at bekymre dig særligt om. Fjerde generation af Mercedes E-Klasse er meget fornuftigt rustbeskyttet.
Har den kørt som taxa, har den med stor sandsynlighed også kørt med folie, der beskytter lakken mod ridser og stenslag. Kun hvis bilen har været skadet, skal området tjekkes.
Den faceliftede E-Klasse har, hvad der skal til for at klare mange kilometer. På trods af et højt kilometertal er det muligt at få rigtig meget luksus for pengene, så længe du gør dit forarbejde og ser dig grundigt for.
TIL SALG | Søg efter Mercedes E-Klasse på Bilbasen
Høj kvalitet
Slidstærk
God plads
Rå motorgang
2009 Fjerde generation E-Klasse
2013 Fjerde generation E-Klasse facelift
Mercedes kalder det for det største og dyreste facelift nogensinde. Ud over de åbenlyse designændringer præsenteres små ændringer i motorprogrammet. Nyt sikkerhedsudstyr får ligeledes debut i E-Klassen.
2013 E 63 AMG
Den ultimative E-Klasse er selvfølgelig E 63 AMG S. Et brølende monster med 585 hk og en nul til 100 km/t-tid på bare 3,6 sekunder for den firehjulstrukne variant. Den er skræmmende hurtig samtidig med, at den har en uovertruffen komfort.
2016 Femte generation E-Klasse
Ud over nyt design og nye motorer kan du nu få E-klasse med Drivepilot-system. 19 sensorer placeret rundt omkring på bilen sørger for, at E-Klassen klarer en masse kørsel automatisk. For eksempel kan den selv foretage vognbaneskift og følge trafikken.
BMW giver den elektriske i5 en god start på livet med skarp pris på privatleasing: 5.995 kr. om måneden for den 340 hk stærke i5 eDrive40 med Sport Line-udstyr.
Du ved allerede, at BMW i7 er komfortabel og über luksuriøs. Nu er den også svimlende hurtig med M-udstyr, 660 hk og 1.100 Nm! Vi kører første tur i luksusmonsteret BMW i7 M70.
Bilens bagagerum er en kasse, som kan have mange former og vidt forskellige mål – og der er et bagagerum til alle. Vi tager et kig ind i bagagerummet.
Der kommer ikke flere nye biler med forbrændingsmotor fra Nissan. Japanernes næste træk er en elektrisk afløser til Micra og derefter en ny Leaf.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive, og det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark. Vi har lavet en samlet liste med alle elbiler i Danmark 2023 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller. TEKST Jacob Dalby FOTO PR (4. marts 2021 – opdateret 10. juli 2023) Elbiler i Danmark i […]