oktober 2, 2015

Danskerne sparer 1.000 kr. på brændstof – du kan spare endnu mere

BilBasen og SparNord har beregnet, at den gennemsnitlige familie med bil sparer 1.000 kr. om året, fordi brændstofpriserne er lave for tiden.  
I år er benzin handlet til en gennemsnitlig listepris på 11,7 kr., mens listeprisen på diesel blot har været 9,9 kr. Det betyder, at benzinbilister har sparet 1.038 kr. på brændstof, mens dieselbiler har sparet 1.112 kr., viser beregningerne som BilBasen og Spar Nord har lavet på baggrund af statistik fra energiselskabet OK.
Og som regel er besparelsen endnu større, da brændstoffet sælges under listepriserne. Det er ikke usædvanligt at se diesel omkring otte kr.og benzin omkring 10kr.

Besparelserne er baseret på et årligt kilometerforbrug på 20.000 km og med en dieselbil, der kører 17,8 km/liter, mens benzinbilen kører 15,0 km/liter.

Der er ikke noget, der indikerer at priserne er på vej op. Det er dejligt, men det kan blive endnu bedre.

Selvom priserne er lave, så er der jo ingen grund ikke at spare mere. Her er ti gode råd til at spare på dråberne:

1. Hold farten konstant i så højt gear som muligt. Undgå unødvendige accelerationer.

2. Se fremad, så du undgår at bremse

3. Lad bilen blive i gear, når du bremser

4. Hold farten nede på det tilladte. Forbruget stiger eksponentielt med hastigheden

5. Sørg altid for at dæktrykket er korrekt. Lavt tryk koster på forbruget.

Hvis du vil tage det et skridt videre:

6. Sluk for din aircondition.

7. Få et brændstofforbrug med rabat

8. Brug en motorvarmer – en varm motor bruger mindre benzin end en kold.

9. Hvis det ikke generer trafikken bagved, så lad bilen tabe lidt fart op ad bakker.

10. Køb en brændstoføkonomisk bil, hvis du ikke har en. Selv om de reelle tal sjældent er så pæne som opgivelserne, så er der sket fremskridt.

Til sidst et lille fif. En del biler har en funktion, der kan vise det aktuelle forbrug. Det kan godt betale sig at holde øje med den, da man let kan komme til at træde bare en anelse for hårdt på speederen uden at man opdager at bilen accelererer en smule. Og det koster brændstof.

Nå ja, og så er fartpilot ikke altid en god ide, da den holder farten op ad bakkerne. Den er til gengæld god, når vejen er flad.

God jagt på kronerne.

Søg benzinbiler, der kan køre over 22 km/l 

Søg dieselbiler, der kan køre over 26 km/l 

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS