oktober 16, 2016

Kender du den? – Geo Storm til salg

Geo Storm siger de færreste i Danmark noget som helst. Hvis du har gennemtrawlet Bilrevyen i starten af 1990’erne, så ringer der måske en klokke.

Uanset må dette være en af de mest mindst kendte biler på Bilbasen. Der er også kun én til salg

>>Se Geo Storm på Bilbasen<<

geo-storm1

Geo var et GM-brand, der solgte små kompakte og sportslige biler i 1990’erne. Faktisk var det Isuzu-modeller der var bygget om til det amerikanske marked. I realiteten var det for at tilbyde forhandlerne en billigere bil end de gængse modeller – lidt a la Dacia hos Renault. Bortset fra at Geo var sporty – det kan man trods alt ikke kalde en Dacia.

At en Geo Storm ender i Danmark er lidt specielt. Bilen er nemlig bygget i Japan, solgt i USA og er nu endt i Danmark. At den er sjælden i Europa understreges af en søgning på Europas største bilhandelsplads – mobile.de. Her er der nemlig ikke en eneste til salg.

Ingen racerbil

Med 95 hk fra en 1,6-liter motor er den langt fra nogen racerbil, men med en lav vægt gætter vi på, at den ikke føles som nogen sinke på vejen. Geo Storm var som sagt en Isuzu med andre mærker på. I Japan hed den tilsvarende model Gemini og i Canada hed den Asuna Sunfire.

På programmet var versioner med firehjulstræk og turbo – disse hed i USA Storm Impulse, men de var slet ikke så populære som den prisvenlige Storm. Den lave pris skyldes til dels et lavt udstyrsniveau.

Her er manuelle vinduer og et rat af skinnende plastic.

geo-storm4geo-storm-5

Men der er bare alligevel noget tillokkende ved en bil, som ikke står stakket i lag foran Bilka.

Reservedele til Geo Storm

Jeg er vild med de halve klaplygter – eller hvad man nu kalder dem. Men allermest er jeg vild med at bilen er helt ekstremt sjælden i Danmark. Reservedele skal formentlig findes i USA eller i Japan og det gør jo sagen lidt mere speget, men når man tænker på den store popularitet, så må der bestemt være muligheder.

geo storm

Geo overlevede i øvrigt ikke 1990’erne selvom bilerne havde nogle meget succesfulde år. Mærket blev skabt i 1989 og allerede i 1997 rullede den sidste Geo på gaden.

 

Læs mere

Samlerobjekt til salg: Ferrari 308GTB Vetroresina

Ugens fund: Sjælden Porsche 914 fra 1970

 

 

 

Skrevet af Ebbe Sommerlund

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS