april 7, 2023

Hyundai Ioniq 6 er Årets Bil i Verden

For andet år i træk tager en Hyundai titlen som Årets Bil i Verden. Den nye Ioniq 6 vinder over biler som BMW iX1, Kia Niro og Mazda CX-60.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Årets Bil kan være en lokal affære, som når danske journalister i efteråret finder den bedste nye bil. Der er også en noget mere omfattende test, hvor journalister kårer Car of the Year, Årets Bil, i Europa (som i år er den nye Jeep Avenger).

Og så er der den helt store kåring. Kåringen, hvor det ikke bliver større: World Car of the Year – Årets Bil i Verden.

LÆS OGSÅ | Første tur: Hyundai fortsætter i fuld fart med Ioniq 6

100 motorjournalister fra hele verden, fra i alt 32 lande, tester og vurderer for at finde den bedste nye bil. Markedet i Tyskland ser på ingen måde ud som i Jordan, hvor markedet slet ikke ligner det japanske, men ud fra devisen at de store markeder fylder mest (USA har klart flest journalister med), er der ingen chance for, at en indisk produceret billig-bil vinder.

I 2022 løb Hyundai med sejren. Ioniq 5 blev, meget velfortjent, Årets Bil i Verden, og koreanerne tager også sejren her i 2023.

Kia Niro på plads nummer to, BMW iX1 på plads nummer 3

De 100 motorjournalister vurderer de nye biler ud fra et fast pointsystem i otte forskellige kategorier: Performance, værdi for pengene, sikkerhed, miljø, væsentlighed på markedet, følelsesmæssig appeal og innovation.

Den nye Hyundai Ioniq 6 scorer solidt hele vejen i gennem, og den kommer ud med i alt 796 point. Plads nummer to ved Årets Bil i Verden 2023 går til Kia Niro med 756 point, og plads nummer tre tager BMW X1/iX1 med 740 point.

LÆS OGSÅ | Test: Kan 585 hk give mening i Kia EV6 GT?

Juryen uddeler også en række mere specifikke priser: World Performance Car, World Electric Vehicle, World Urban Car og World Car Design of the Year.

Ioniq 6 scorer et hattrick ved også at tage priserne for bedste nye elbil og bedste nye design, mens den amerikanske Lucid Air bliver bedste nye luksusbil og Kia EV6 GT får titlen som årets bedste performance-bil. Årets bedste bybil, World Urban Car, går til Citroën C3.

Den nye Hyundai Ioniq 6 ankommer i Danmark i slutningen af april, og den elektriske sedan fås til priser fra 374.995 kr.


Brugte elbiler fra Hyundai til salg på Bilbasen

Se flere brugte Hyundai Ioniq 5 til salg på Bilbasen

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS