Kategorier
Nyheder

Mikrobilernes totale dominans er brudt

Så skete det. Endelig er mikrobilerne ikke alene i toppen af salgslisterne. Ind kommer Skoda Octavia, Peugeot 308, VW Golf, Nissan Qashqai og Audi A3. Dermed er kun halvdelen af top 10 besat af mikro og minibiler i opgørelsen over bilsalg i maj. Salget som helhed steg med 1,4 pct. i forhold til maj sidste år, og 2014 styrer dermed mod endnu et rekordår.

Jamen, kan det ikke være lige meget, tænker du måske. Jo, lige nu og her betyder det ikke så meget, men hvis ikke der sælges andet end mikrobiler, så får vi et vakuum på brugtmarkedet inden længe.

Det vakuum eksisterer allerede på de større biler, fordi der blev solgt så få under krisen. Det holder priserne oppe på de brugte familiebiler. Der er simpelthen ikke nok af dem. På den anden side risikerer vi en overflod af mikrobiler i løbet af få år – og de bliver ikke nødvendigvis nemme at sælge.

Så at C-segmentet igen træder ind i toppen af statistikken er godt for brugtmarkedet i løbet af nogle år.

Top 20 for personbiler, Maj 2014
Mærke/modelAntal
1VOLKSWAGEN UP!989
2PEUGEOT 107667
3SKODA OCTAVIA656
4PEUGEOT 208546
5VOLKSWAGEN GOLF522
6RENAULT Ny Clio447
7NISSAN QASHQAI408
8KIA PICANTO405
9TOYOTA YARIS391
10SKODA CITIGO378
11PEUGEOT 308371
12CITROEN C3306
13RENAULT Captur303
14KIA RIO302
15HYUNDAI I10286
16VOLKSWAGEN POLO282
17FORD KA275
18FORD FIESTA260
19AUDI A3256
20HYUNDAI I20249
Total top 208.299
Øvrige8.572
Total16.871
Top 20 for personbiler, Jan. – maj 2014
Mærke/modelAntal
1VOLKSWAGEN UP!4.913
2PEUGEOT 1073.268
3PEUGEOT 2082.838
4FORD FIESTA2.540
5TOYOTA AYGO2.364
6SKODA OCTAVIA2.332
7CITROEN C12.171
8VOLKSWAGEN GOLF2.125
9RENAULT Ny Clio1.972
10KIA PICANTO1.867
11SKODA CITIGO1.852
12FORD KA1.751
13TOYOTA YARIS1.637
14KIA RIO1.593
15HYUNDAI I201.490
16CITROEN C31.467
17NISSAN QASHQAI1.396
18RENAULT Captur1.390
19CHEVROLET SPARK1.318
20VOLKSWAGEN POLO1.276
Total top 2041.560
Øvrige39.666
Total81.226

 

Kilde: Bilstatistik.dk

 

Hvilken bil i top 20 vil du helst have?

 

Af Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.