Politi
maj 18, 2020

Oversigt: Her kørte politiet for stærkt i 2019

Selv lovens lange arm kan opleve, at det klør i højre fod. Det beviser en årsberetning, som behandler politiets fartovertrædelser fra året der gik. Vi ser nærmere på de overtrædelser, der stikker ud.

Af: Simon Hallenslev / d. 18. maj 2020

Hvert år giver Den Uafhængige Politiklagemyndighed den brede danske befolkning indblik i, hvilke sager der i årets løb er blevet ført mod ansatte hos politiet – fra vådeskud til fartovertrædelser. Indblikket fremgår af årsberetningen, som netop er offentliggjort for 2019.

I år er færdselssager et udstående tema i beretningen. Antallet af færdselssager behandlet af Politiklagemyndigheden er nemlig steget med 110% siden myndighedens etablering i 2012. Disse færdselssager omfatter færdselsuheld, hvor politibiler er implicerede, eller hastighedsovertrædelser begået af polititjenestemænd.

LÆS OGSÅ | Uden horn og lygter: Her kørte politiet alt for stærkt i 2018

Stigningen af færdselssager betyder, at politiets eftersættelser er under fokus. Derfor lægges der nu vægt på, at erfaringer fra færdselssagerne skal indgå direkte i Politiskolens undervisning i håb om at begrænse antallet af færdselssager for fremtiden.

I mellemtiden tager vi et kig på politiets fartoverskridelser, der omfatter nogle spøjse historier. For hvornår må politiet køre for stærkt? Og hvordan kan man skelne mellem en god og en dårlig undskyldning for at køre for stærkt, når man er ansat hos politiet?

En dyr citronmåne

I USA er det donuts betjentene propper i sig, mens det herhjemme er citronmåne, der er ordensmagtens foretrukne bagværk. Det er en internationalt stående joke, at politiet er glade for kage, og denne historie hjælper på ingen måde med at fjerne dét prædikat.

En polititjenestemand blev registreret med mindst 57 km/t i en byzone. Selv forklarede han, at han var blevet opmærksom på en bil uden den forreste nummerplade. Efter bilen blev indhentet måtte han dog sande, at nummerpladen faktisk var monteret.

De to polititjenestemænd i bilen opdagede ikke, at de var blevet blitzet, men forklarede ”at patruljen hentede kage på det pågældende tidspunkt”. Der blev udstedt et bødeforlæg på 1.000 kr. som dog ikke blev vedtaget af tjenestemanden bag rattet, hvorfor sagen skal forbi retten.

Betinget frakendelse af kørekortet

I langt de fleste tilfælde slipper de fartglade polititjenestemænd med en mindre bøde, hvor vi andre nok ikke ville være så heldige. Og det er vel i grunden fair. En eftersættelse eller udrykning kræver jo typisk, at hastigheden øges.

Alligevel er der tilfælde, hvor polititjenestemænd kommer i saksen, præcist som vi andre ville gøre det. Det drejer sig typisk om sager, hvor der ikke gøres brug af udrykningssignaler – sirene og lygter – enten med overlæg eller fordi de glemmes.

LÆS OGSÅ | Guide: Sådan spotter du en civil politibil

En polititjenestemand blev registreret med en hastighed på intet mindre end 82 km/t i en byzone, hvor den højest tilladte hastidhed er 50 km/t. Selv forklarede tjenestemanden, at han ville stoppe en varebil, der blev ført usikkert og vurderede samtidigt, at den var blevet anvendt i forbindelse med tyveri.

Da tjenestemanden nåede op på siden af varebilen, måtte han konstatere, at det var varebilens ejer, der sad bag rattet, og standsede ham dermed ikke. Det koster 3.500 kr. i bøde samt en betinget frakendelse af kørekortet. En straf betjenten ikke vedkendte, hvorfor sagen berammes i retten.

Beklagelig systemfejl

En patruljevogn blev registreret i en automatisk trafikkontrol ”for at have kørt med en hastighed over den tilladte” – uden videre specificering af, hvor meget for stærkt patruljen kørte.

Udover hastigheden bliver det heller ikke specificeret, hvem der førte patruljevognen. Der var ikke registreret en bruger af bilen i politiets sagsbehandlingssystem. Politikredsen kunne ikke selv redegøre for, hvem der benyttede bilen på tidspunktet. Sagen blev derfor indstillet, med begrundelsen ”en beklagelig systemfejl”.

Ingen klip til for korte arme

En polititjenestemand i en civil patruljevogn blev opmærksom på en modkørende bil, da han mente, at føreren var frakendt kørekortet. Han eftersatte uden sirene og horn og blev registreret for at have kørt 64 km/t i en byzone af en fotovogn – en forseelse der normalt vil udløse et klip.

Selv forklarede polititjenestemanden, at han undlod at anvende udrykningsblink, idet han ikke kunne nå knappen for at aktivere det fra førersiden af bilen. Den købte statsadvokaten ikke, og betjenten fik udstedt en bøde på 1.000 kr. for ikke at aktivere udrykningssignaler.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.

I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS