Første tur: MG ZS Hybrid+ er den folkelige familie-hybrid
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
Af: Esben Skrumsager / d. 10. januar 2018
Med mere end 2500 biler, busser, varevogne og motorcykler råder det danske politi over en af de største samlinger af køretøjer i Danmark.
Du kender sikkert en del af dem fra de danske veje, men i løbet af det forgangne år er flere spritnye køretøjer kommet til, som blandt andet har haft til opgave at hjælpe ordensmagten i kampen mod banderne.
En af de seneste tilføjelser er en større patruljevogn – en Volkswagen Touran – som supplerer de nuværende Passat-stationcars.
SØG PÅ BILBASEN: Der er mere end 500 Touran til salg lige nu
Modellen er valgt ud fra en række parametre som pladsforhold, indstigningsforhold, økonomi og køreegenskaber til politibrug, lyder det i begrundelsen fra Rigspolitiet.
Rigspolitiet på Facebook
Hvis du jævnligt befinder dig i hovedstadsområdet, har du måske set politiets nye offroad-motorcykler. De har købt de nye BMW F700GS-motorcykler i forbindelse med bandekonflikten i København, fordi de er velegnede til at køre i forskelligt terræn.
– Med de nye offroad-motorcykler kan vi patruljere i de områder og terræn, hvor bandekonflikten finder sted og mod de køretøjer, der anvendes af gerningsmændene. (…) Vi kan konstatere, at det har haft en præventiv virkning efter flere gode sager, hvor vi har stoppet brugsstjålne knallerter og scootere på vores nye motorcykler, skriver Rigspolitiet på Facebook.
De nye motorcykler erstatter ikke de andre men er en tilføjelse til politiets flåde. Herunder kan du se, hvilke køretøjer politiet ellers benytter sig af.
SE OGSÅ: Berner ser på fotovogne – sådan ved du, om du er fanget på kamera
Rammes politiet af kasteskyts, og skal ballademagere holdes på afstand, rykker ”Hollænderen” ind. Den har fået sit øgenavn, fordi den er inspireret af et indsatskøretøj fra… ja, godt gættet: Holland.
Den ombyggede Mercedes er kun til rådighed for Københavns Politi, da det er det mest udsatte område i Danmark.
LÆS OGSÅ: Nu stiger ejerafgiften: Se hvor meget du skal betale i 2018
Vognen er spækket med sikkerhedsudstyr som punktérfri dæk, forrude af panserglas, bagrude og sideruder af plexiglas og jerngitter foran køleren. Og så er bilen belagt med brandhæmmende materiale, ligesom den kører på diesel for at nedbringe risikoen for brand.
Hvis du vil kaste dig ud i dit eget hollænder-inspirerede projekt, kan du her finde en gammel Mercedes, der kan bruges som fundament: Se alle Mercedes-varevogne til salg på Bilbasen
Den store Passat fra Volkswagen er efterhånden blevet synonym med lovens lange arm. Størstedelen af politiets vognpark udgøres nemlig af den tyske stationcar, som med sin 2,0-liters dieselmotor og automatgear er den mest almindelige patruljevogn.
Interesseret i en Volkswagen Passat? Se hele udvalget på Bilbasen lige her
Med et teoretisk brændstofforbrug på 21,7 km/l er den samtidig blandt de mest brændstoføkonomiske biler i garagen.
Som beskrevet har politiet nu også anskaffet sig den større Touran, som er en foretrukken model blandt det ældre publikum på markedet af de samme årsager, som politiet har valgt den; de nemme ind- og udstigningsforhold.
VW Touran er ligeledes udstyret med en 2,0-liters turbodrevet dieselmotor, som med automatgear er opgivet til et teoretisk forbrug på 21,3 km/l.
Her kan du se de mere end 500 Touran-modeller til salg på Bilbasen lige nu
Når der skal være plads til menneskets bedste ven – med mindre mennesket er en forbryder – bruger politiet nogle andre biler end de sædvanlige patruljebiler.
Hvis det drejer sig om en enkelt eller to hunde, der skal med på opgave, sker det i en 2,0-liters benzindrevet Ford Mondeo med automatgear. Den har dog med sine blot 13 km/l et af de højeste brændstofforbrug blandt politiets biler, hvilket formodentlig er en del af årsagen til, at den blot bliver brugt som transportkasse for de firebenede.
Er der eksempelvis tale om en større eftersøgning, hvor mere end to hunde skal med på opgaven, så foregår transporten i en VW Caravelle med en 2,0-liters dieselmotor og automatgear.
INSPIRATION: Find VW Caravelle på Bilbasen her
Foruden de nyindkøbte F700GS-modeller fra BMW, så er det nogle store moppedrenge, de danske motorcykelbetjente cruiser rundt på. Den primære patrulje-MC er en Yamaha FJR1300AP, som med sine heftige 143 hestekræfter når fra 0 til 100 km/t på under tre sekunder.
LÆS OGSÅ: Test af Tiguan Allspace med syv sæder som standard
Garagens konge er dog den enorme BMW K1600GT, der med 160 hestekræfter – rundt regnet dobbelt så meget som en almindelig mikrobil – til at drive de ca. 330 kg ikke skal bruge meget mere end et par sekunder på at nå de første 100 km/t.
Ud af de omkring 2500 køretøjer i politiets samlede vognpark udgør patruljevognene knap halvdelen. Når der skal fragtes mandskab, udstyr eller eksempelvis laves kontroller ved grænsen, foregår det i andre typer biler.
Sagsbehandlerne har to forskellige at vælge imellem; en VW Touran med en mindre motor end patrulje-versionen – nemlig en 1,6-liters TDI-motor – eller en Ford Focus, der med sin 1,5-liters dieselmotor og et teoretisk forbrug på op til 26,3 km/l er vognparkens grønne duks. Begge biler har manuelt gear.
Her kan du finde alle tilgængelige Ford Focus på Bilbasen
Fra en af politistyrkens mindste modeller til den anden ende af skalaen, hvor Mercedes-Benz Sprinter danner grundlag for et såkaldt ”letsikret indsatskøretøj”. Med sin 4-cylindrede dieselmotor og automatgear er den vognparkens sorte får, da den teoretisk set ikke klarer mere end 12,4 km/l.
Til ren persontransport er VW Caravelle den foretrukne partner. Som minibus har den plads til otte personer, men den bruges også som såkaldt tungvognskontrolkøretøj, hvor den bageste del af bilen i stedet for sæder er fyldt op med teknik.
Nederst på listen finder vi Opel Vivaro, der udstyret med en 1,6-liters dieselmotor agerer teknik- og varebil. Den er udstyret med en manuel gearkasse og præsterer teoretiske 16,4 km/l.
Søg efter Opel Vivaro på Bilbasen her
Hvert år udskiftes knap en fjerdedel af politiets biler. Når en politibil har kørt omkring 200.000 kilometer, er det ikke længere forsvarligt at anvende den som politibil. Alt politiudstyr bliver da afmonteret, og den bliver efterfølgende solgt på en offentlig bilauktion.
Hvis du vil lære mere om en af politiets mest udskældte biler, kan du tage med Anders Berner på besøg i en fotovogn, hvor han får bekræftet og aflivet nogle myter. Se filmen her.
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
229.990 kr. for en 476 centimeter lang SUV med plug-in-teknologi og syv sæder er en vild pris. Det er prisen på den kinesiske Navor 5, som allerede i februar kommer til salg i Danmark.
Dongfeng Box er den mest nuttede af de kinesiske elbiler, og nu er det officielt, at minibilen i år kommer til Danmark. Box kører med 95 hestekræfter og batteri på 42,3 kWh.
2024 blev det første år, hvor elbilerne stod for mere end halvdelen af de nye personbiler. Modeller som Skoda Enyaq og VW ID.4 solgte som varmt brød, men andre elbiler gik det mindre godt for.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.