maj 14, 2014

Spar 300 kr. med et gratis trick

Hvis du siger til værkstedet, at dine viskere har svært ved at få vandet ordentligt væk fra ruden, så kan du være sikker på, at de skifter dem til nye. Det kan let koste 300-500 kr. for nye viskerblade. Men ofte kan du selv fikse viskerne til nul kroner.

Som regel er gummiet nemlig slet ikke slidt, men bare beskidt. Skidt og snavs fra vejen sætter sig som en hinde på viskerbladet, der så ikke kan trække al vandet væk. Løsningen er at tage en klud med vand og opvaskemiddel, klemme den sammen om bladet med fingerspidserne og så trække skidtet af. Der skal trækkes mange gange indtil kluden ikke bliver beskidt.

Hvis du samtidig renser ruden med ruderens, så har viskerne de bedste betingelser. Og så kan du lige få endnu et rudefif: Hvis forruden er smattet ind i insekter, så væd nogle aviser med vand og dæk ruden til i nogle timer – herefter kan insekterne vaskes af uden knofedt

Hvad har du af gode råd til selv at holde bilen?

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS