Simon Spies favoritbiler
september 12, 2013

Simon Spies’ favoritbiler

Når Simon Spies blev spurgt hvor mange biler han ejede, svarede han prompte ”Skal jeg tælle Volvo’erne med?”. Simon Spies er nok allermest kendt for sin ekstravagante livsstil som Danmarks ukronede rejsekonge. Men han var også en kæmpe bilentusiast og havde utallige sjældne eksemplarer i sin bilkælder. Her kan du se nogle af de biler og bilhistorier, som Simon Spies er mest kendt for.

Jaguar E-type

På plakaten til filmen Spies & Glistrup, ser man Simon Spies og Mogens Glistrup køre i en cremefarvet Jaguar E-type. Faktisk var Simon Spies Jaguar E-type rød og han købte den i 1961, som var første år modellen blev produceret. Nu om stunder er det dog en sjældenhed at støde på en E-Type fra 1961.

Corvette C4

Simon Spies gav en hvid Corvette C4 til Janni Spies på hendes 21 års fødselsdag. Han havde set den i serien Dallas, hvor Pamela kørte den. Han døbte den White Lady, efter navnet på den Cocktail, han og Janni fik den dag, de mødte hinanden.

Mercedes 600

Simon Spies havde to Mercedes 600 bedre kendt som Lille og Store Frede.  Egentlig var han kun interesseret i den lange, men den kunne ikke umiddelbart leveres. Så mens han ventede på den lange version købte han ”Lille Frede”. Efterfølgende blev Store Frede kendt i det københavnske bybillede, når den fragtede morgenbolledamer til en tur i Tivoli. Måske er du selv på udkig efter en Lille Frede eller Store Frede.

 

Følg os på Facebook og Google+ og se flere bilnyheder og debatter.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS