TUV Porsche
august 19, 2019

Stor undersøgelse: Her er de mest fejlfrie brugte biler 2019

Med data fra 8,8 millioner bilsyn har tyske TÜV lavet en udførlig rapport, som afslører hvilke brugte biler, der gennemsnitligt har færrest fejl. Måske det er på tide at købe sig en Porsche 911?

Af: Simon Hallenslev / d. 19. august 2019

TÜV – der på dansk står for Teknisk Inspektionsassociation – er organisationen bag samtlige synshaller i Tyskland. Hvert år samler de data fra 8,8 millioner tyske syn, som kan give en indikation på, hvilke biler der har færrest fejl.

Selvom ”TÜV-Report 2019” på ingen måde er en skudsikker guide til en fejlfri brugtbil, så er det alligevel en god indikator for, hvilke biler der gennemsnitligt klarer et besøg hos synsmanden bedst.

LÆS OGSÅ | Stor undersøgelse: Her er de mest fejlfri brugte biler 2018

Det skal naturligvis også tilføjes, at vedligehold og syn går hånd i hånd. Derfor er der i rapporten en klar tendens til, at listens topscorere konsekvent tæller et par dyrere biler og sportsvogne.

Dyrere biler og sportsvogne bliver generelt passet bedre på end billige biler, der udelukkende bliver brugt til transport fra A til B, og klarer derfor naturligt deres syn bedre.

TÜV-rapporten 2019

Bilerne i rapporten inddeles efter alder. Der er derfor fem alderskategorier fra 2 til 3 år gamle biler til og med 10 til 11 år gamle biler. Herunder har vi samlet rapportens 10 topplaceringer fra hver af de fem alderskategorier, så du kan se, hvilke brugte biler der har haft færrest fejl i de tyske synshaller.

Du kan købe hele den tyske TÜV-rapport her. Du kan også se hele Bilbasens udbud af de topscorende modeller ved at klikke på de enkelte modelbetegnelser.

10 til 11 år gamle biler

Plads Model Fejlrate
1 Porsche 911 11,7
2 Mazda 2 15,7
3 Audi TT 16,8
4 Mercedes SLK 18,6
5 VW Golf Plus 18,9
6 Toyota Auris 19,1
7 Toyota Corolla Verso 19,5
8 Opel Agila 20,9
9 VW Tiguan 21,6
10 Mercedes A-Klasse 21,8

8 til 9 år gamle biler

Plads Model Fejlrate
1 Porsche 911 8,3
2 BMW X1 11,9
3 Audi TT 12,2
4 Toyota Avensis 13,7
VW Golf Plus 13,7
6 Audi Q5 14,8
7 Mercedes E-Klasse Coupé 14,9
8 Mercedes SLK 15,2
9 Honda Jazz 15,7
Mercedes GLK 15,7
11 Honda CR-V 16,0

6 til 7 år gamle biler

Plads Model Fejlrate
1 Porsche 911 6,0
2 Mercedes SLK 7,0
3 Audi TT 7,7
4 Audi Q5 8,7
5 BMW X1 9,0
6 Mitsubishi ASX 9,3
7 Audi A6/A7 9,4
8 Mazda 3 9,8
Mercedes E-Klasse Coupé 9,8
Mini Countryman 9,8
11 Mercedes GLK 10,6
Opel Agila 10,6
Porsche Cayenne 10,6
VW Golf Plus 10,6

4 til 5 år gamle biler

Plads Model Fejlrate
1 Porsche 911 3,6
2 Mercedes B-Klasse 4,9
3 Audi Q5 5,0
4 Renault Captur 5,3
5 Audi TT 5,5
6 Opel Mokka 5,6
7 Mazda 2 5,8
8 Honda CR-V 5,9
Mercedes GLK 5,9
10 Mercedes A-Klasse 6,0

2 til 3 år gamle biler

Plads Model Fejlrate
1 Porsche 911 2,5
2 Mercedes B-Klasse 2,6
Mercedes GLK 2,6
4 Mercedes SLK 2,8
5 Audi Q3 2,9
Mercedes C-Klasse Coupé 2,9
7 Hyundai i20 3,0
Mercedes C-Klasse 3,0
9 Mercedes A-Klasse 3,2
10 Audi A4/A5 3,3
Mercedes M-Klasse/GLE 3,3
VW Golf Sportsvan 3,3
Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.

I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS