juli 12, 2019

Ugens fund: Fuldt udstyret food truck til dit næste eventyr

Laver du verdens bedste lasagne? Eller er din farmors opskrift på frikadeller stadig en velbevaret familie-hemmelighed? Nu kan du udleve drømmen om at blive kok i eget køkken med denne fuldt udstyrede food truck.

Af: Esben Skrumsager / d. 12. juli 2019

Hvis du altid har drømt om en karriere bag kødgryderne, kan du godt begynde at skrive opsigelsen til din chef. For nu kan du altså få fingrene i denne vaskeægte food truck!

Ifølge forhandleren i Horsens, der har bilen til salg, er der endda tale om intet mindre end Danmarks billigste af slagsen. Og da der jo heller ikke skal betales husleje, kan det næppe gøres meget billigere.

Det kan selvfølgelig også være, du ikke ligefrem ser en ny karrierevej for dig, men at du bare er dødtræt af elendig mad på tyske tankstationer, når familien kører på ferie. Slut med sørgelige pølser og en plade Milka-chokolade til aftensmad. Med en food truck kan du selv sætte en Michelin-middag sammen i “bagagerummet” på den store Fiat.

Under alle omstændigheder får du i hvert fald en komplet pakke med i købet…

Food truck spækket med professionelt udstyr

Det er Brødrene Jensen i Horsens, der har bilen til salg, og i annoncen på Bilbasen kan du blandt andet læse, at bilen er komplet udstyret med moderne og godkendt professionelt køkken.

LÆS OGSÅ | Galt eller genialt? Derfor har tyskerne parkeringspladser for kvinder

Alle hvidevarer er mærkevarer, og med i købet får du blandt andet en fryser, et højt køleskab, håndvaske, kogeplader, ovn og ikke mindst den klassiske ønskebrønd i form af hele to frituregryder. Så er der serveret!

Specifikationer: Fiat Ducato Food Truck

Den 3 år gamle Fiat Ducato er er udstyret med en 2,3-liters dieselmotor, som sender 130 hestekræfter ud til forhjulene gennem en 6-trins manuel gearkasse.

Bilen er blandt andet udstyret med aircondition, fjernbetjent centrallås, fartpilot, kørecomputer, regnsensor, sædevarme, højdejusterbart forsæde, elruder, Bluetooth, multifunktionsrat, armlæn og kopholder.

Den store Ducato har på sine tre år kun fået kørt 8.000 kilometer på tælleren, og den leveres både nysynet og serviceret. Se bilen på Bilbasen.

Hjertet i det veludstyrede køkken udgøres af en benzingenerator og to gasflasker, som ligeledes følger med i handlen. Hvis du er fristet til at springe ud i eventyret som kørende kok, er der altså rig mulighed for det her. Men der er lige nogle regler, du skal sørge for at overholde. Dem kan du blive klogere på herunder.

Her er reglerne for salg af mad fra food truck

Registrering

Hvis du vil sælge mad og drikke fra en food truck, skal din virksomhed registreres hos Fødevarestyrelsen. I nogle tilfælde skal du også have en tilladelse hos kommunen.​​​​​​

Du skal registreres hos Fødevarestyrelsen, hvis dit salg af fødevarer overstiger bagatelgrænsen. Under bagatelgrænsen betyder, at du kun sælger fødevarer op til ca. 10 gange om året, og at salget foregår over 1-3 dage pr. gang – eller at du sælger 1-3 gange om året, og salget varer op til ca. 10 dage pr. gang. Salget kan være op til ca. 30 dage totalt i løbet af et år.

Hvis du fx sælger hver weekend eller en fast dag om ugen hele året, er det over bagatelgrænsen.

Hygiejne og kvalitet

Det er dit ansvar at sikre, at kunderne ikke bliver syge af den mad, du sælger.

Reglerne omkring hygiejne og indretning kræver blandt andet, at vognen skal placeres et sted, som er sikret mod forurening og skadedyr, når den ikke er i brug. Hvis du opbevarer fødevarer, når du ikke er ude at sælge, skal din virksomhed have et lager, der også lever op til reglerne – inklusive reglerne om mærkning og egenkontrol.

LÆS OGSÅ | Insider-tips: 6 gode råd til leje af bil

Du skal have adgang til et toilet, når du sælger fra din food truck, hvis du er i gang så længe ad gangen, at du må regne med at få behov for at gå på toilettet – det vil sige mere end et par timer. Og husk nu lige at vaske hænder, før du genoptager arbejdet, ikke?

Nu skulle du være klar til at gå i gang. Så god arbejdslyst! Vi glæder os til at smage din lasagne eller din farmors frikadeller.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS