|
april 21, 2023

Bilen stinker – fjern lugten og tjen penge

Lugt af våd hund, sure sokker eller cigaretter forringer bilens værdi. Se med, når Berner undersøger, hvordan man bedst fjerner lugten i bilen.

Af: Anders Berner

Hvad end det er lugten af sure sokker, våd hund eller cigaretter, har det en negativ effekt på bilens værdi og skal du sælge din brugte bil, spiller lugten i kabinen end større rolle, end man lige skulle tro.

Forestil dig at åbne døren som køber og blive mødt af lugten “våd hund”. Det giver ikke ligefrem det bedste førstehåndsindtryk. Faktisk kan mislugt forringe bilens værdi med flere tusinde kroner.

SE OGSÅ | Video: Tag fede billeder til salgsannoncen

Så hvad kan du gøre for at fjerne lugten og hvor vigtigt er kabinens lugt egentligt? Det ser Berner nærmere på i denne video.

Bilens værdi

Når man skal sælge sin bil, vil man som oftest gerne have så meget som muligt for den. Det giver lidt sig selv, at man får flere penge for en bil, der ikke har buler eller andre skader, men det er også vigtigt med usynlige faktorer såsom lugt.

SE OGSÅ | Video: Undgå at handle med kontanter

Lugten spiller en større rolle end man lige tror. Faktisk kan en bil, der lugter dårligt, miste op mod 15.000 kroner i værdi. Det kan derfor være en god idé at overveje en kabinerens, inden man skal ud og sælge sin bil, da det i sidste ende vil gavne bilens værdi.

Lille investering – stort afkast

Alt afhængig af bilens størrelse koster en kabinerens ved diverse firmaer mellem 650 kr. og 3000 kr. Det kan altså hurtigt være en rigtig god investering, hvis bilen kan sælges for op mod 15.000 kroner mere, end du ellers ville have fået for den.

SE OGSÅ | Video: Billig, brugt plug-in – hvad skal du passe på?

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Anders Berner

Som redaktionens videojournalist og TV-vært er Anders den primære testkører af de nyeste og mest interessante bilmodeller. Det kan blandt andet kan opleves på Bilbasens youtube-kanal.

Anders er fast mand på Bilbasen. Tidligere har blandt andre Ekstra Bladet, FDM og fagbladet Ingeniøren haft fornøjelse af Anders Berners både nørdede og meget entusiastiske tilgang til bilstoffet.

Anders er glad for elbiler og har blandt andet haft både Nissan Leaf og BMW i3 i garagen. Der er dog ikke noget, der kan bringe smilet frem på Berners læber som en baghjulstrukken bandit af en sportsvogn.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS