juni 18, 2021

VIDEO: 5 grunde til at købe Mustang Mach-e og 1 grund til at lade være

Bilelskere korsede sig i massevis da Ford i 2019 offentliggjorde, at de ville smide det legendariske Mustang-navn på en elektrisk crossover. Nu er Ford Mustang Mach-e her, og spørgsmålet er, om den er så tosset igen?

Video: Anders Berner  | Dato: 18. juni 2021

Der var mange bilelskere, som var småsure på Ford, da de i slutningen af 2019 annoncerede, at den næste Mustang ville blive en elektrisk crossover. For var det ikke en hån mod den amerikanske V8-drøm?

Tjo. Måske. For der er ikke meget Mustang over Mustang Mach-e. Alligevel får den elektriske Mustang Mach-e stor betydning for Fords elektriske fremtid, der skal ind og kæmpe meód et utal af andre elektriske crossovers. Men som det ser ud, er udgangspunktet for Mustang Mach-e måske ikke så skidt igen.

Se bare når Berner tester Ford Mustang Mach-e og giver dig 5 grunde til at købe den (og 1 grund til at lade være).

Ford Mustang Mach-e

AWD 351 hk

Motor: Elektrisk

Batteristørrelse: 99 kWh (88 kWh brugbar)

Ydelse: 351 hk / 580 Nm

0-100 km/t: 5,1 sek.

Tophastighed: 180 km/t

Rækkevidde: 540km (WLTP)

Startpris: 479.900 kr.

(Mustang Mach-e starter fra 399.900 kr.)

Elektrisk crossover-kamp

Det er som om, at crossover-populariteten er en forbandelse, der aldrig slipper bilsalget. Herhjemme stod crossovers og SUV-modeller for hele 33,2 procent af salget i 2020. En stigning fra 2019, hvor SUV’erne også dominerede. I Europa SUV’er og crossover for omkring 40 procent af salget. Alle vil have høje biler. Sådan er det bare.

Den nærmest evige popularitet blandt de højbenede biler er selvfølgeligt noget, bilproducenterne har taget til sig. For at få en bid af den stadigt voksende crossover-kage, producerer de SUV’er og crossovers som aldrig før. Ingen niche er for smal til, at der kan produceres en crossover til den.

LÆS OGSÅ | 2021 oversigt: Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris

Årsagen til at populariteten af SUV’er og crossovers er relevant at skrive om nu, er fordi, den har en betydning for de biler, der pt. baner vejen for den elektriske mobilitet. Bilproducenternes vigtigste modeller lige nu er elektriske crossovers, fordi det er crossovers, folk vil have. Derfor bliver crossovers, om man vil det eller ej, af stor betydning for udbredelsen af elbiler.

Mercedes-Benz’ seneste modelsatsninger EQC og EQA er begge elektriske crossovers. Audi er om kort tid aktuel med Q4 e-tron, der også er en elektrisk crossover. Skoda Enyaq og VW ID.4 er elektriske crossovers. Spændende bliver det også, når Tesla får Model Y til Europa. Bilmarkedets største kamp kæmpes af elektriske crossovers, og Ford Mustang Mach-e har som illustreret af Berner et stærkt udgangspunkt.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.

I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS