Det er ingen hemmelighed, at elbil-batterier mister kapacitet over tid – men hvor galt er det egentlig?
Video: Jacob Dalby & Anders Berner
Siden batteriets opstandelse, som vi kender det i dag, har vi vidst, at batteriet bliver dårligere over tid. Det gælder alle dingenoter med batteri fra telefoner, computere og selvfølgelig også elbilers batteri.
SE OGSÅ | Video: Friskt batteri på 4 minutter
Så selvom der er mange brugte elbiler til salg, tør du så købe en? Hvad nu hvis batteriet har mistet meget af sin kapacitet?
Noget tyder på, at vi ikke behøver være helt så nervøse. Men derfor kan det stadig være en god ide, at få testet elbilens batteri inden du skriver under.
Elbilens anden kilometertæller
I gamle dage, når man kiggede på brugt bil, kom man ikke udenom bilens kilometertæller. For godt nok kunne bilen have mange år på bagen, men hvis der nærmest ikke var blevet kørt i den, siden den krøb af samlebåndet, kunne der være mange gode år i bilen endnu.
SE OGSÅ | Video: Et nyt batteri til elbilen kan koste kassen
Når vi ser på brugt elbil, er der dog et nyt parameter, vi med god grund skal til at forholde os til: Batteriets restkapacitet. Restkapaciteten fortæller noget om, hvor meget kapacitet der er tilbage i batteriet, sammenlignet med da batteriet var nyt.
Er restkapaciteten lav vil elbilen ikke kunne køre samme antal kilometer på en fuld opladning, som da batteriet var nyt. Det er derfor et vigtigt parameter for, om du betaler den rigtige pris for elbilen. Ligesom bilens kilometertal også er det.
Pas på batteriet, hvis du kan
Hastigheden på batteriets degradering afhænger af flere parametre, og med få virkemidler kan du hjælpe batteriet på vej til at holde bedre på kapaciteten.
Lynladning og hurtigere accelerationer er med til at degradere batteriet hurtigere. Så hvis du altid skal køre fra de andre, eller ofte lynlader, mister batteriet altså kapacitet hurtigere.
SE OGSÅ | Video: Der er mange penge at spare ved at køre elbil
Det samme gælder, hvis du, over en længere periode, stiller elbilen med under 20% eller over 80% på batteriet. Og særligt gælder det, hvis elbilen står meget varmt. I begge tilfælde vil batteriet degradere hurtigere end normalt.
Vil du gerne passe på dit batteri, skal du som udgangspunkt lade langsomt, køre pænt og gerne holde batteriniveauet på mellem 20 og 80 %, når det giver mening.
Brugte Tesla til salg på Bilbasen
Se flere brugte Tesla til salg på Bilbasen