marts 30, 2022

Video: Hvilken slags ladeboks skal du købe?

Der er smarte opladere og “dumme” opladere. Find ud af hvad forskellen er og hvad du skal vælge for at dække dit behov.

Video: Jacob Dalby & Anders Berner | Dato: 30. marts 2022

Det kan virke simpelt ved første øjekast. En ladeboks, et kabel og så burde du være klar til at lade din elbil op. Men virkeligheden er en anden – og så snart man begynder at dykke ned i markedet af ladebokse, dukker spørgsmålene op på stribe.

Som udgangspunkt skal du dog vælge mellem to typer; en smart boks eller en “dum” boks. Den smarte kan have mange funktioner og kan typisk programmeres ved hjælp af en app på telefonen. Den “dumme” boks leverer blot strøm til din elbil, når du sætter kablet i.

SE OGSÅ | 2022 oversigt: Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris

Sammen med HC fra City Tekniq, som er specialist i ladeløsninger til elbiler og uvildig rådgiver, finder vi ud af forskellene og gør dig klogere på, hvilken type ladeboks du skal vælge hjem til din carport.

Programmet præsenteres i samarbejde med:
Tidsbestemt opladning

Som udgangspunkt kan alle ladeboks oplade din elbil. Men har du brug for ekstra funktioner er det praktisk med en ladeboks, som kan programmeres. En af de mest benyttede funktioner er den tidsbestemte opladning. På den måde sørger boksen for at lade i det tidsrum, du har indstillet den til. Eksempelvis når elnettet er mindst belastet og strømmen er billigst. Typisk om natten.

SE OGSÅ | Hvor meget strøm i privat ladeboks?

Flere nye elbiler har dog funktionen indbygget og det er muligt at programmere bilen til, hvornår den skal lade. Så hvis den tidsbestemte funktion er den primære årsag til, at du vil investere lidt mere i en smart ladeboks, kan du godt spare og vælge den dumme oplader.

Udlej din ladeboks

Den smarte boks har dog flere nyttige funktioner. Eksempelvis er det muligt at leje sin boks ud til andre, hvis man har det rette abonnement. På den måde kan andre benytte din ladeboks og afregne forbruget med dig igennem din udbyder.

SE OGSÅ | VW ID.Buzz er fantastisk, finurlig og fuldelektrisk

Den smarte boks sikrer også modsat, at der ikke er andre, der, i smug, kan lade på din private boks. Med en dum lader kan alle trille hen og stikke kablet i, hvor en smart boks skal aktiveres med en brik eller en app.

Ring til din elektriker

Og husk nu, at du ikke selv må begynde at opsætte og installere din ladeboks. Dansk lovgivning kræver, at det er en autoriseret elektriker, der skal installere den – og det giver rigtig, rigtig god mening.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS