august 30, 2017

Guide: Skriv en annoncetekst, der virker

Af: Ebbe Sommerlund  / d. 30. august 2017

Nettet har gjort det nemt at sælge bilen selv. Men selv om det er nemt, så har det også gjort konkurrencen større – det betyder at du med de rigtige greb kan gøre din mere interessant.

Lad os bare sige at billederne er det vigtigste ved din annonce – altså lige efter prisen. Men teksten har også en del at sige. Hvis ikke du fylder lidt på, virker det mistænkeligt.

Den gode annoncetekst fremhæver de vigtigste ting ved bilen. Det kan for eksempel være to-zones klima, fartpilot, LED-lygter, adaptiv fartpilot også videre. De fleste skipper nemlig udstyrslisten først og går direkte i billederne og derefter teksten. Derfor er det en god ide at have begge steder.

Ford C-max

Gode fotos er første trin. Foto: Karsten Lemche

Sæt ord på det positive om bilen

Fortæl gerne at det er en dejlig familiebil, langtursbil, sjov bil og så videre, hvis den er det naturligvis.

Hvis alle service er overholdt, så skriv også det. At bilen er kørt af en 67-årig dame er en vanlig floskel – vi ved ikke helt, hvad det skulle fortælle.  Måske er hun koblingsrytter, måske er hun wannabe racerkører, måske har hun kun kørt småture – det er ikke til at vide.

Beskriv også ekstraudstyr og om bilen har fået skiftet fx tandrem for nylig. Mens det er positive ting, så er det måske sværere at få det negative ud gennem fingrene:

Beskriv ridser korrekt, hvis ikke du vil stemples som uærlig

Ikke noget med at lyve

Vær ærlig og fortæl om eventuelle skader, der gør din annonce og dig mere troværdig. Hvis først køber kommer ud og ser at du har undladt fejl og mangler, så er det svært at have tillid til at du har beskrevet resten korrekt og ikke skjuler noget.

Det er de færreste forundt at have en komedie-forfatter i fingrene, men hvis du har, så vær bare humoristisk – giv den gas og del annoncen på Facebook og Twitter. Hvis ikke du har de talenter, så bare rolig – mange tusind mennesker sælger deres bil på Bilbasen ved bare at beskrive bilen, som den er.

Relaterede artikler:

Guide: De  5 vigtigste fotoråd, når du skal sælge din bil

Guide: Den gode fremvisning

Guide: Salgsprocessen, når du sælger bilen

Guide: Sikker betaling, når du handler bil

Undgå svindel, når du handler bil 

Sådan sælger du din bil hurtigt

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS