Det går for alvor stærkt for bilproducenterne med de elektriske biler, men priserne er stadig langt højere, end med diesel- eller benzinmotor. Vi har fundet 3 brugte elbiler med en elektrisk rækkevidde, der dækker de flestes daglige behov.
Raketten er stukket af og udviklingen af elbiler sker nu i en hastighed, hvor det er svært at følge med. Det er samtidig kombineret med en grøn købelyst, som ligeledes kun bliver større og større. Desværre er priserne på nye elbiler i Danmark stadig noget højere, end dem med konventionel forbrændingsmotorer. Men nu begynder markedet for brugte elbiler heldigvis også at tage fart – endda med modeller, hvor den elektriske rækkevidde dækker de fleste danskeres daglige behov.
Renault Zoe
Vil du have en billig elbil, der kører langt på en opladning, er der ingen vej udenom Renault Zoe. I 2016 blev Zoe opdateret med nyt batteri på 41 kWh, der ifølge Renault rækker til omkring 400 km efter den gamle NEDC-måling. I virkelighedens verden er vi tættere på 300 km.
I år er der kommet en ny Zoe og det har en positiv effekt som køber på priserne på de ældre modeller. Nyprisen for den nye Zoe starter ved 235.000 kr.
Køreoplevelsen er til den komfortable side og der er fornuftig plads til fire personer samt et pænt stort bagagerum med 338 liter. Der er også en rimelig skærm til at styre bilens infotainment. Blandt andet navigation, der selv beregner, om der er strøm nok på batteriet til at nå frem til destinationen.
Skal du bruge mere plads i din elbil, og et bedre image, er prisen på en elektrisk Golf nu nede under 150.000 kr. Følelsen af kvalitet er mere nærværende men til gengæld er rækkevidden ikke i nærheden af den, vi finder i Renault Zoe. VW e-Golf er ikke som Zoe bygget som elbil fra starten og er opgivet til 190 km. Det er dog stadig nok til, at dække langt de flestes daglige behov til og fra arbejde samt et par svinkærinder i ny og næ.
Køreegenskaberne er velafstemte og e-Golf føles som en helt almindelig Golf at sidde bag rattet i – lige bortset fra den helt lydløse kørsel og et moment, der leveres 100 procent allerede fra stilstand. Der er avanceret teknik for sin tid med adaptive LED-lygter og digital instrumentering.
Skal det være sjovt skal du til gengæld have fat i en BMW i3. Hvor de to andre kæmper lidt med at få kræfterne i asfalten, sørger baghjulstrækket i BMW’en for vild acceleration. Samtidig styrer i3 formidabelt og med konstruktionen i carbon sikrer den lave vægt på kun 1.270 kg. underholdning fra øverste hylde.
BMW’en er dog også den af de tre, der er opgivet til den korteste rækkevidde. Det 22 kWh store batteri i modellen fra 2015 rækker til en opgivet elektrisk rækkevidde på 160 km. Til gengæld er kabinen rummelig og brugen af genbrugsmaterialer giver en herlig stemning af noget anderledes.
Du kan med fordel gå efter en elbil med varmepumpe, som sikrer et lavere forbrug og dermed længere rækkevidde.
Det er også en god idé at tjekke bremserne. Da elbiler har motorbremser, bliver skiver og klodser ikke brugt så meget som på konventionelle biler, og de har derfor ofte tendens til at ruste.
Du bør vigtigst at alt forsøge at finde ud af, hvad den reelle rækkevidde er. Rækkevidden daler i takt med alderen, så søg på den specifikke model, du er interesseret i. Diverse hjemmesider, fora og Facebook-grupper kan være en god kilde til andre ejeres oplevelser.
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Renault 5 E-Tech Electric kommer i foråret 2025 med retro-charme og rækkevidde op til 410 kilometer. En sammenligning med den første Zoe viser, hvor langt batteriteknologien er kommet.
Med den nye MMA-platform, som debuterer i den elektriske CLA, vil Mercedes ramme ekstremt høj effektivitet. En udgave med benzinmotor skal desuden byde på forbrug som en diesel.
Trods den fornemme titel som Årets Bil er Hyundai Ioniq 5 aldrig rigtig slået igennem herhjemme, og koreaneren er blevet løbet over ende af billigere konkurrenter. Kan et omfattende facelift ændre på det?
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.
Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.
Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.