Okay, overskriften er en stramning, for der er ikke tale om store motorer i den forstand, men dog motorer med masser af power i forhold til bilens størrelse – i tilfældene herunder maksimum fire meter.
Fordele ved en lille bil (med stærk motor)
At en bil er lille har mange fordele, og ofte synes jeg de små er sjovere end de store. Og meget skyldes størrelsen, der giver disse fordele:
- Mindre vægt= bedre acceleration pr. hestekraft
- Mindre vægt – lettere at få til at skifte retning
- Mere kompakt = du er tættere på vejen og omgivelserne
- Mindre vægt= bedre brændstoføkonomi
- Lavere pris end større hurtige biler
Ulemper ved en lille bil
I en let bil føles farten mere intens, men de små er uden tvivl dårligere til at absorbere ujævnheder og støjniveauet er ofte højere. Så de vigtige ulemper er
- Kort akselafstand= mindre stabil, når det går ligeud
- Dårligere støjisolering
- Som regel kun firecylindrede motorer – ingen seksbenede minibiler- du ved, de lyder så dejligt
- Ofte kun tre døre
Her er min korte liste med fede biler, der er små og ikke mindst sjove
Den elskelige – Ford Fiesta ST
Det er bare lidt af en darling for mig – kvik og hurtig reagerende. Med turbomotor på 182 HK er der masser af punch. Motoren er ikke hårdt pumpet – 182 hk fra en 1,6 turbo er ingenting i dag, hvor fx Peugeot henter 270 hk fra samme slagvolumen. Men den relativt lave ydelse er godt for driftsikkerheden, og så er den ekstremt letkørt. Man kan ikke lade være med at blive glad for den.
>>Søg Ford Fiesta ST på Bilbasen<<
Specifikationer Ford Fiesta ST 2014 – fra ca. 220.000 kr.
HK/Nm 182 hk / 290 Nm
0 – 100 km/t 6,9 sek
Tophastighed 225 km/t
Km/l 16,9 km/l
Den billige – Seat Ibiza Cupra- fra ca. 200.000 kr.
Den er nærmest lidt af et slagtilbud, den lille Seat med de mange hk. Nyprisen starter lige over 200.000 kr., så her er der virkelig smæk for skillingen og som brugt. Og så kan den faktisk forsikres ret billigt ved forhandleren – selv når du lige er fyldt 18. Den er en my hurtigere end Fiesta ST på papiret, men i praksis vil forskellen være minimal. Men du sparer nogle kroner eller får en nyere bil i forhold til Fiesta ST.
>>Søg Seat Ibiza Cupra på Bilbasen<<
Specifikationer Seat Ibiza Cupra 2016
HK/Nm 192 hk / 320 Nm
0 – 100 km/t 6,7 sek
Tophastighed 235 km/t
Km/l 16,1 km/l
Den balstyriske – KTM Crossbow Dallara- 400.000 kr uden afgift
Den står højt på min liste over biler, jeg bare må prøve, men det er ikke sket endnu. Jeg bliver bare nødt til at tage den med for lige nu er der en Dallara-edition til salg. Og hvis det navn ringer en klokke, så er det fordi Dallara er en italiensk racerchassis-producent, der blandt andet bygger Kevin Magnussens HAAS-racer.
Denne model er hidset op til 389 hk, men oprindeligt har den Audi-producerede TFSI-motor 240 hk og går 0-100 km/t på 3,9 sekunder – med en effektforøgelse på mere end 50 pct. kommer det nok at gå lidt hurtigere
>>Søg KTM Crossbow på Bilbasen – der er flere end du tror<<
Læs mere om hurtige hverdagsbiler
Renault Clio RS. Den sidste ægte GTI