Biler er noget af det dyreste, vi køber. Derfor kan der også være mange penge at spare, hvis du finder den rigtige bil og får forhandlet dig frem til den rigtige pris. Men hvad skal du huske at fokusere på? Her får du 8 gode råd til jagten på din næste bil.
Af: Esben Skrumsager / d. 5. oktober 2019
Uanset om du er på udkig efter ny eller brugt, kræver det noget arbejde fra din side, før du kan parkere din nye bil i indkørslen. For at få en rigtig god bilaftale, skal du påtage dig en ny rolle; du er nødt til at blive bilkunden fra helvede. Det kan uden tvivl være svært, men det er uden tvivl meget værdifuld.
Med mere end 50.000 biler til salg på Bilbasen er der mange muligheder, så først og fremmest skal du have indsnævret feltet:
1 | Brug filtre til at finde den rigtige bil
På Bilbasen kan du indsnævre feltet af potentielle biler ved at bruge filtrene i søgefunktionen. Biltype, pris og kilometerstand kan eksempelvis være oplagte filtre. Men hvis det er et krav, at bilen har anhængertræk og automatgear, så kan du lige så godt få sorteret alle de andre fra med det samme.
Det kan omvendt også kræve nogle kompromiser at finde én til det rette budget. Måske behøver der ikke være læderindtræk? Og hvornår har du i virkeligheden sidst brugt et soltag?
Når du har indsnævret feltet er du klar til at tage hul på den næste opgave:
2 | Bliv klogere på bilen og markedet
Du bør lære så meget, som du kan om markedet for den bilmodel, du leder efter. En specifik årsgang, nøjagtigt den drivlinje og måske endda den farve. Find det højeste og laveste niveau af prisen – både hos private sælgere og hos forhandlere.
https%3A%2F%2Fwww.bilbasen.dk%2Fbrugt%2Fbil%2FPeugeot
Læs også generelt om bilmarkedet for at få argumenter. Er diesel på vej ud? Det kan du blive klogere på her: Her er eksperternes dom over dieselbilerne. Er der nye afgifter på vej, som kan ændre markedet og priserne? Eller er der udsigt til nye modeller eller versioner af din bil, der kan påvirke prisen?
Søg bredt i hele landet for at lære markedet og studere forskellene. Når du har fundet prisintervallet på markedet, er du klar til at gå videre.
3 | Bearbejd sælgeren
Uanset om det er en bilforhandler eller en privatperson, der sælger bilen, begynder bearbejdningen tidligt. Hos en forhandler kan det kræve flere besøg og flere opkald. Test eksempelvis villigheden til at forhandle med et bud, der er klart under det niveau, du i virkeligheden er villig til at betale.
Hos en privatperson skal du muligvis arbejde hurtigere for ikke at gå glip af med bilen. Sørg for at ringe på forhånd og stil mange spørgsmål. Spil hårdt ud på prisen.
4 | Undersøg bilen
Når du har nået et punkt, hvor du og sælgeren har nærmet sig hinanden tilstrækkeligt, er det tid til at undersøge bilen. Grundigt.
Se efter buler og farveændringer. En nyance kan afsløre, at bilen er blevet beskadiget. Usædvanligt slidte dæk og skader på fælgene kan være et tegn på, at ejeren ikke har passet synderligt godt på sin bil.
Se også nøje på interiøret. Slidte pedaler kan være et tegn på, at bilen er gået langt. Stemmer det med kilometertælleren? Husk også at sætte dig ind på bagsædet. Det kan være let at glemme, men et bagsæde proppet med unger kan have levet et hårdt liv med kiks, kakao og spark på sæder og paneler.
Skriv alt ned på en liste før næste forhandling med sælgeren.
5 | Kør en tur og test bilen igennem
Prøvekørslen er ekstremt vigtig. Det er ikke nok bare at trille en tur hen ad vejen. Sælgeren er i sin gode ret til at køre med på turen, og det kan måske være smule ubehageligt, men det er vigtigt at ignorere. Bed eventuelt vedkommende om ikke at snakke så meget, så du kan få en fornemmelse af støjniveau og mislyde.
https%3A%2F%2Fwww.bilbasen.dk%2Fbrugt%2Fbil%2FVW
Det kan være en god idé at have en tjekliste, som du gennemgår trin for trin. Kør gennem alle gear, og kør bilen ved alle forskellige hastigheder inden for lovens rammer naturligvis. Vær særlig opmærksom på lyde og vibrationer. Det er vigtigt at gå gennem hele gearkassen og føle, at den fungerer mellem alle gear – både op og ned.
Prøv at bremse kraftigt, så ABS-systemet aktiveres. Hold løst på rattet og bemærk, om bilen trækker til den ene side. En velafbalanceret bil skal være let at styre, og du skulle kæmpe for at køre ligeud. En velafbalanceret bil går holder også kursen under kraftig nedbremsning.
6 | Ekstraudstyr og dæk
Kontroller bilens ekstra udstyr og bemærk, om det fungerer. Lydanlægget, tagbøjlerne og anhængertrækket eksempelvis. Især de aftagelige anhængertræk kan strammes, så sørg for, at det fungerer.
Hvis du køber fra en forhandler er der en stor chance for, at du kan forhandle nyt udstyr til dig. Måske ønsker du netop et anhængertræk eller tagbøjler med en tagboks til en god pris. Og husk, at ældre navigationssystemer kan koste en masse penge at vedligeholde med nye kort. I dag er en moderne navigator ikke så dyr, så lad ikke sælgers binde dig en høj pris på ærmet for den slags.
https%3A%2F%2Fwww.bilbasen.dk%2Fbrugt%2Fbil%2FMercedes
Dæk kan til gengæld være dyrt udstyr, som du virkelig skal prøve at forhandle med, når du køber en ny bil. Især hvis du køber fra en forhandler. Men ikke alle dæk er gode. Ikke engang alle nye dæk. Så hvis sælgeren siger, at bilen leveres med nye vinterdæk, er det vigtigt at vide, hvilke dæk tilbudet gælder for. Og sørg for, at den er af den nyeste model på de rigtige fælge. Instruktionsbogen angiver hvilke dæk, der er godkendt til bilen.
7 | Den afsluttende forhandling
Hvis du er kommet så langt, vil du sikkert have bilen lige så meget, som sælgeren ønsker at komme af med den. Så nu er det på tide at gå ind i den sidste forhandling af prisen. Her kan du passende finde din liste over fejl og mangler frem. Hvad kan rettes eller udbedres inden købet? Hvilket udstyr kan kompensere for visse defekter? Kan en professionel klargøring rette op på det slidte interiør? Kan du prøve at polere malingen?
Hvis du køber bilen direkte fra en forhandler, bør det være muligt at forhandle op mod 15-20 procent af startprisen. Det hele afhænger af, hvor attraktiv bilen er. Det kan være hårdt og smule pinligt, men det kan være det værd.
8 | Vend tilbage
Forhåbentlig har du nu fået fingrene i den rigtige bil til den helt rigtige pris. Så først og fremmest tillykke. Men skulle du komme hjem med bilen og finde yderligere fejl eller mangler, skal du ikke tøve ikke et øjeblik. Du kan sagtens vende tilbage, for du har ret til at få bilen i den stand, du blev lovet.
En dyb ridse i malingen, en defekt baglygte, en blinkende advarselslampe eller et hul i sædet? Det meste kan fikses, og skulle det ikke kunne lade sig gøre, kan du bede om at få refunderet et passende beløb som kompensation.