03_opel_insignia_first
Forbrugerstof
4. marts 2015

Årets Brugtbil finalist 2015: Opel Insignia (2008-2013)

Ebbe Sommerlund

Opel Insignia er finalist i Årets Brugtbil 2015

Insignia afløste både Opel Vectra og luksushatchbacken Opel Signum. I Opels helt nye designsprog, var Insignia en designmilepæl og en vigtig brik i Opels flugt fra morfar-imaget. Insignia OPC med 325 hk og firehjulstræk er endnu en brik i den plan – den er i øvrigt fantastisk sjov, selvom gearskiftet er lidt knoklet.

Design og ergonomi er blandt de vigtigste argumenter for at vælge en Insignia over konkurrenterne. Især hvis du finder en variant med AGR-sæder, der kan indstilles efter alle kunstens regler.

På motorsiden er Insignia næsten med helt fremme i bussen. De nyere benzinmotorer har turbolader, men både de og dieselmotorerne er lidt grovkornede i lyd og gangkultur. Gearskiftet er heller ikke klasseledende. Men Insignia er solidt kørende og mere køreglad end forgængeren. Servicepriserne er fornuftige. Kører du mange motorvejskilometer, så er Ecoflex-varianten at foretrække – dens sjette gear er ekstremt langt, hvilket er godt for støjniveauet ved høje hastigheder.

Insignia kan spækkes med udstyr som for eksempel Opel Eye, der genkender vejskilte, adaptive forlygter og varme i rattet, bare for at nævne nogle få.

Insignia fik et omfattende facelift i 2013, hvor interiøret fik en større overhaling med blandt andet stor touchskærm. Udvendigt kendes faceliftet lettest på en markant kromliste på bagklappen. Desuden fik Insignia en række nye motorer. Den faceliftede model er ikke nomineret til ÅBB 2015, da den er for ny.

Karrosserivarianter

Sedan, hatchback og stationcar. Hatchbacken er stort set lige så praktisk som stationcar, der vægter design over plads

Sikkerhed

Insignia har fem stjerner i EuroNCAP.

Motorer

Diesel:

2,0 CDTI, Ecoflex eller Biturbo: 110 hk, 130 hk, 160 hk og 195 hk.

Benzin:

1,4 turbo – 140 hk

1,6 turbo – 180 hk

1,8 – 140 hk

2,0 turbo – 220 eller 250 hk

2,8 turbo – 260 hk

2,8 turbo OPC – 325 hk

Priser (pr marts 2015)

Fra cirka 130.000 kr. til 700.000 kr. afhængig af variant, km og udstyr.

Se Opel Insignia til salg på BilBasen.dk

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen