BMW 3-serie er Årets Brugtbil 2016
juni 3, 2016

Årets Brugtbil 2016 er:

Af Ebbe Sommerlund

Så er det endelig afsløret – efter sammentælling af stemmer fra de 14 jurymedlemmer og Bilbasens brugere er vinderen fundet, og Årets Brugtbil 2016 er BMW 3-serie 2008-2009. Altså sidste facelift af modellen der kom i 2005 og blev afløst i 2012

Fem ud af 14 samt Bilbasens brugere havde BMW som førstevalg og med seks andenpladser og to tredjepladser hos jurymedlemmerne, sneg BMW sig sikkert foran Ford Focus på andenpladsen og Toyota Avensis på tredjepladsen.

Ordene om BMW’en der går igen fra jurymedlemmerne er høj kvalitet, velkørende og god totaløkonomi

>>Søg brugte BMW 3-serie 2008-2012 på Bilbasen<<

 

 

BMW 3-serie er Årets Brugtbil 2016

 

Om bilen siger jurymedlem fra Bil Magasinet Steen Bachmann:

”Vi havde første gang en E90 på forsiden af Bil Magasinet i foråret 2005 og var begejstrede. Den kørte forrygende, men den var godt nok dyr, hvis man ville købe den kontant. I dag kan man få en 4-5 år gammel E90 fra 200.000 kr., og den kører lige så godt som dengang – selv i den svage 316d udgave med 114 hk. Vi har ikke hørt om generelle fejl på modellen, den er billig at holde kørende og kan generelt køre langt på literen, hvis man vil. En velholdt E90 er en genvej til en køreglad bil for hele familien, der er til at betale.”

Og bilinspektør Martin Gregersen fra Applus:

”BMW 3-serie er med sin høje kvalitet, gode materialer og logiske opbygning en oplagt vinder Årets Brugtbil 2016. En sportslig bil med fantastisk komfort og super køreegenskaber, der kan forføre de fleste. Der er samtidigt meget få fejl  ved syn og test, hvilket gør nomineringen oplagt,”

BMW 3-serie er Årets Brugtbil 2016

Fakta om BMW 3-serie 2008-2012

Den femte generation af BMW’s 3-serie blev lanceret i 2005, og på trods af den placering i den prestigefyldte del af firmabilsegmentet, så blev den meget populær med tæt på 9.500 solgte eksemplarer i Danmark, ligesom der er importeret et stort antal brugte modeller til landet. Det er den faceliftede udgave fra 2008 til 2012, der er vinderen af Årets Brugtbil 2016. Derfor er udbuddet af brugte BMW 3-serie E90 også ganske pænt i Danmark med godt 380 til salg i øjeblikket. På brugtbilmarkedet har 3-serien et flot renommé, og der er ikke meldt om typefejl på modellen.

 

Reservedelsprisindekset er 116 for en 320i, og serviceprisindekset er på 121 for en 320d.

 

Der er lige nu tæt på 400 eksemplarer til salg. Man kan lease en brugt 3-serie fra 2008 fra 2.000 kroner om måneden. Billigste bil til salg er en 318d med 242.00 km på tælleren til 145.000 kroner. Den dyreste er en 335i til 549.900 kroner. Der findes også en række M3-modeller til salg, både som coupé og cabriolet.

 

Læs mere om 3-serien her

BMW 3-serie er Årets Brugtbil 2016

BMW 3-serie er Årets Brugtbil 2016

BMW-3-serie-9995

BMW 3-serie er Årets Brugtbil 2016

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS