bad boys porsche 8
Nyheder
8. december 2021

Skal du eje verdens mest berømte Porsche 911 Turbo?

Bilbasen

Filmen blev set af millioner, og derfor er den sorte Porsche 911 Turbo, som Will Smith kører i Bad Boys fra 1995, formentlig verdens mest berømte. Og nu kan du købe den.

Tekst: Bilbasen Blog / Foto: Mecum Auctions/ Dato: 8. december 2021

Halvfemsernes svar på Miami Vice var filmen Bad Boys. To friske betjente i skikkelse af Will Smith og Martin Lawrence jagter narkoforbrydere i Miami. Filmen var ganske vist ikke noget dybere Lars von Trier-kunstværk, men den blev en milliard-blockbuster verden over med sin klassiske blanding af amerikansk action og komik. Og måske betød det også noget, at Will Smiths karakter i filmen havde kastet sin kærlighed på et særligt køretøj.

bad boys porsche 16

Kun produceret i 1.500 eksemplarer

Køretøjet var hverken en Chevrolet Corvette eller en Ferrari Testarossa. Men derimod en knaldsort Porsche 911 Turbo. Kendere vil kalde modellen for den hellige gral, når det gælder 911 Turbo. Will Smiths udgave var nemlig den ultimative 964 med den store 3,6-liters luftkølede boxermotor med 360 hestekræfter. Det var således den sidste 911 Turbo med baghjulstræk. Og at den er produceret i mindre end 1.500 eksemplarer, gør den til noget af en sjældenhed.

bad boys porsche 5

Måske var det derfor, at bilen – modsat mange andre actionfilm, hvor heltens bil ofte forsvinder i en eksplosion – faktisk ikke fik en eneste skramme i filmen. Ikke at den blev sparet for prygl og action. Den legendariske scene, hvor der bliver kørt om kap med filmens skurk i en Shelby Cobra er guf for øregangene. Tjek selv efter på Youtube.

Måske blev den især skånet fordi, at filmens instruktør, Michael Bay, selv var en passioneret bilentusiast. Og faktisk overtog bilen efter optagelserne. Den skiftede senere hænder et par gange, før den endte hos dens nuværende ejer. Han gav bilen en gennemgribende renovering i 2006. Siden har den vundet en del priser for dens udsøgte originale stand og fashionable Hollywood-historie.

Der medfølger selvfølgelig et certifikat fra Porsche, som både dokumenterer, at bilen fremstår, som da den forlod fabrikken i Zuffenhausen, Stuttgart i foråret 1993, og at det samtidig er bilen, som medvirkede i Bad Boys. Kombinationen af den sorte, franske nummerplade på frontspoileren – en detalje, som stadig undrer filmens fans i dag – og en Florida-plade på bagenden er også intakt.

bad boys porsche 15

Skal verdens mest berømte Porsche 911 Turbo hjem og stå i din garage? Så find tegnedrengen frem og vær klar. Bilen sættes til salg på Mecum Auctions i Kissimmee, Florida, den 6. til den 16. januar. Der er ingen reservationspris, men tidligere på året blev et eksemplar fra samme årgang, tidligere ejet af Formel 1-verdensmesteren Jenson Button, solgt for 2,7 millioner danske kroner. Og denne bliver formentlig ikke billigere.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: