maj 8, 2023

Barnevognsguiden: Hvad skal du være opmærksom på?

Det skal være nemt at få plads til barnevognen. Læs her hvilke modeller du skal gå efter.

Af: Bilbasen Blog

I dette blogindlæg kan du læse om:

  • Hvilke bilmodeller har bedst plads til barnevogn
  • Om markedets mindste modeller har plads til barnevogn
  • De mest populære familiebiler på brugtbilsmarkedet 

Som børnefamilie på bilkøb kommer man ikke uden om praktikken. Plads er dét altafgørende parameter, og både kabine og bagagerummet skal kunne følge med.  

For småbørnsfamilierne er bilens fornemmeste opgave at kunne huse en barnevogn og gerne med en vis margin. Hvis du skal stå og bøvle med monstrummet hver gang, I skal på tur, er det sådan noget, man får grå hår af. 

I denne artikel kan du læse om de forskellige bilmodeller på brugtbilsmarkedet, og hvor gode de er til at transportere en barnevogn. 

MPV

MPV’erne har traditionelt været en virkelig populær model blandt de store småbørnsfamilier, og det skyldes især deres familievenlige størrelse. Et af de særlige kendetegn ved en MPV er nemlig den tredje sæderække, som giver plads til syv personer i bilen.  

I nyere tid er modellen blevet udfaset en smule til fordel for stationcars, crossovers og moderne SUV’er, men på brugtbilsmarkedet kan du stadigvæk finde et godt udvalg af multi purpose vehicles. Er de skabt til børnefamilier? Som en krydsning mellem en stor stationcar og en minibus, må svaret være et rungende ja. 

Nogle af de andre bilmodeller, vi skal se på i artiklen, giver anledning til at overveje, om man måske skulle vælge en mindre barnevogn for at undgå pladsproblemer bagi. Det er ikke tilfældet med en MPV. Her skal I bare give den gas. Det burde nemlig ikke kræve særligt meget “bagagerumstetris” at få barnevognen på plads.

Det gælder især, hvis I kan “nøjes” med fem sæder og derfor har mulighed for at slå bagerste sæderække ned. Så får I et virkelig stort bagagerum. 

Udover god plads har bagagerummet en anden rigtig god feature: lav læssehøjde. Således kan I uden store fysiske anstrengelser løfte barnevognen ind og ud af bilen.

Barnevognsscore: 10/10

Populære MPV’er på brugtbilsmarkedet:

Stationcar 

Man kan ikke sige familiebil uden at sige stationcar. 

Der er flere fordele ved at skulle transportere barnevognen i en stationcar. Først og fremmest har du rigeligt med plads i bagagerummet. Du kan nemt have barnevognen med, og der er samtidig plads til tasker, klapvogne og legetøj. Derudover har stationcars en lav læssekant og god loftshøjde, hvilket gør det ekseptionelt nemt at få barnevognen ind og ud af bilen.

Stationcars er som regel en smule billigere end MPV’er, og du kan finde et stort udvalg på det danske brugtbilsmarked.

Barnevognsscore: 9/10 

Populære stationcars på brugtbilsmarkedet:

Crossover/SUV

Crossovers og SUV’er bliver ofte puljet sammen og markedsført som én og samme bilmodel. Der er også visse forskelle på de to modeller, men de har rigtigt nok meget til fælles, b.la. firehjulstrækker-looket. 

Størrelsesmæssigt er de også forholdsvist sammenlignelige, men SUV’er er som hovedregel en lille smule større end crossovers. Derfor kan du også også opleve, at en crossover bliver betegnet som en ‘lille’ eller ‘kompakt’ SUV.

Bagagerummet er mindre end de helt store bilmodeller, men generelt større end hatchbacks. Du kan godt få plads til en barnevogn, men en stor barnevogn kan blive bøvlet i de små crossovers.

Læssehøjden er i øvrigt høj, hvilket også er vigtigt at være opmærksom på. Du skal bruge dine muller for at løfte barnevognen op i bagagerummet. Crossover eller SUV udelukker bestemt ikke barnevogn, og med de store SUV-modeller har du rigeligt med plads. Det er bare ikke altid det perfekte match.

Barnevognsscore: 7/10 

Populære crossover/SUV’er på brugtbilsmarkedet:

Hatchback

Hatchback-modellerne er kendetegnet ved deres bagparti, som har en stor skrå bagklap, der strækker sig fra tagkanten og ned til kofangeren. Det er i de mindre modeller, du kan købe hatchbacks, og de findes især som mikrobiler, minibiler og store mellemklassebiler. 

I forhold til bagagerum og barnevogn er det en fordel ved hatchbacks, at de har en stor bagagerumsåbning, som gør det nemt at få barnevognen ind i bagagerummet. 

Til gengæld er pladsen i bagagerummet begrænset og især i mikrobilerne, er det bøvlet at finde plads til barnevognen. Derfor giver det god mening at kigge efter de større hatchbacks såsom mellemklassebilerne Ford Focus og VW Golf.  

De er mindre biler, men hatchbacks er til gengæld billigere end de store modeller. 

Barnevognsscore: 5/10 

Populære hatchback-modeller på brugtbilsmarkedet:

9 ud af 10 kan spare i gennemsnit 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen Blog

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS