Der er mange måder at sælge sin brugte bil på. Læs med her og se om en online bilauktion er den rigtige løsning for dig.
Af: Ebbe Sommerlund / d. 7. juni 2019
Den nemmeste måde at sælge sin bil er at køre den til den nærmeste forhandler. Men det er med garanti ikke der, du får den bedste pris – især ikke, hvis du ikke køber en anden bil samtidig.
Hvis du er lidt mere frisk så sætter du bilen til salg på fx Bilbasen eller dba.dk, og får et meget større publikum. Det kræver naturligvis, at du selv tager billeder, beskriver bilen og forhandler pris med de interesserede. Nogle gange kræver det også lidt mere tålmodighed, hvis ikke du accepterer de første bud
Fordele ved online bilauktion
Mens Bilbasen og dba.dk henvender sig til både private og bilhandlere, så er der også en løsning på nettet, der kun formidler salg den ene vej – fra private til forhandlere. Nemlig via online bilauktion som denne. Her ser flere tusinde forhandlere din bil og kan byde ind, hvis den passer i deres sortiment eller hvis de allerede har en kunde til din bil. Du slipper altså for at køre rundt og indhente bud, og du skal kun oprette bilen ét sted.

Du forhandler ikke direkte med køberen, men i stedet med en uvildig mægler, som forsøger at få køber og sælgers krav til at mødes. Fordelen er at du ikke skal forholde dig til mange personer, der vil prutte om prisen på din bil. I stedet taler du kun med professionelle mæglere, som hjælper dig gennem processen.
Du får altså mulighed for at eksponere din bil for mange forhandlere i stedet for de få stykker du gider at køre ud til eller skrive direkte til. En online bilauktion har desuden den fordel, at det går hurtigt fra du opretter bilen til den er solgt, hvis prisen er rigtig.
Ulemper ved online bilauktion
Der er naturligvis nogle ting, som ikke er bedre ved online bilauktion. Dels koster det et salær til auktionsudbyderen på mellem 1.660 kroner og 4.660 kr. alt efter salgsprisen. Du betaler dog kun, hvis bilen bliver solgt.

En anden ulempe, om man vil, er at du skal være meget grundig med at beskrive bilen. Alle fejl, mangler og buler, der er på den, skal beskrives. Køberne har kun de detaljer, som du oplyser. Derfor er de vigtige for dem, når de skal byde den rette pris. Hvis ikke bilen er som beskrevet, så kan køberen nægte, når han henter bilen.
Hvis bilen er som beskrevet, så henter bilforhandleren bilen i løbet af kort tid hos dig, og pengene minus salær står allerede på din konto.
Så hvis man skal sammenfatte det, så er online bilauktion hurtigt salg med tryghed for betalingen og uden at du selv skal forhandle. Til gengæld koster det lidt mere i salær og du skal være mere grundig med gennemgangen af bilen inden du lægger den op.

Hurtigt salg
Kun professionel kontakt
Support altid inkluderet
Mange købere

Detaljeret beskrivelse af bilen er nødvendig
Salær er dyrere end salg på fx Bilbasen