Vi faldt lige over denne Alfa Romeo Spider, der pt er den billigste i Danmark med plader på. Altså af den gamle klassiske slags – de nyere kan faktisk fås billigere end de 100.000 kr. denne står til.

Modellen på billederne er en Quadrofoglio Verde, altså den sportslige model, der dog i tilfældet Alfa Romeo Spider mere er af kosmetisk art med sort plastic spoiler bagpå, sideskørter og en original hardtop, der også følger med her. I princippet kunne du køre den året rundt, men det vil næsten være synd for så fin en gammel dame.