Video: Vi tester Citroën Ë-C3 – Danmarks billigste elbil
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Kære Bilbasen
Forud for min skiferie har jeg erhvervet mig en bagageboks, der er monteret bag på min bil. Nu har jeg lige prøvemonteret den, og først der går det op for mig, at den skygger for min nummerplade. Så hvordan får jeg fat i en ekstra og 3. nummerplade?
På forhånd tak,
Niels
Hej Niels,
Tak for dit spørgsmål. Det kan virke banalt, men jeg er sikker på, at der er flere der sidder med samme spørgsmål som dig derude, så tillad mig indledningsvist at svare helt grundlæggende på, hvornår og hvorfor det er nødvendigt med en 3. nummerplade. Til slut i mit svar får du en guide til, hvordan du bestiller din nummerplade.
I Danmark er det et lovkrav, at nummerpladen – både for og bagtil – altid er synlig. Hvis din nummerplade af den ene eller anden årsag er tildækket – eksempelvis på grund af en bagageboks – så er du forpligtet til at erhverve og montere en ekstra nummerplade, så alle tal og bogstaver fremstår helt tydeligt.
Den 3. nummerplade har samme registreringsnummer som bilens øvrige plader, men adskiller sig ved at have røde tal og bogstaver.
Der kan være forskellige årsager til, at du har brug for en ekstra nummerplade. De fire mest typiske årsager er:
– Cykelophæng, der slører den bagerste nummerplade.
– Campingvogn, som i sagens natur skjuler bilens bagerste nummerplade.
– Trailer eller en anden form for påhæng, der skjuler nummerpladen.
– En bagageboks, som er monteret bag på bilen og skygger for nummerpladen.
En ekstra nummerplade koster 110 kr. i 2019. Det er ikke alene relativt billigt at købe en 3. nummerplade, det er også let og hurtigt. Du kan nemlig bestille ekstra nummerplader direkte på SKAT’s Motorregister.
Skulle du af den ene eller anden grund ikke have mulighed for at bestille nummerpladen digitalt, kan du også bestille din ekstra nummerplade hos en af SKAT’s Motorekspeditioner.
Leveringstiden på en ekstra nummerplade er cirka 4 uger, så det er en god idé at bestille nummerpladen i god tid, hvis du for eksempel skal afsted på campingferie. Vær opmærksom på, at prisen for en ekstra nummerplade kan variere, hvis du ikke bestiller den direkte gennem SKAT og i stedet bruger en tredjepart.
Det anbefales derfor altid bestille ekstra nummerplader gennem SKAT’s Motorregister, da det både er den hurtigste, letteste og billigste måde at gøre det på.
De fleste bilister vælger at bestille deres ekstra nummerplade hos Motorregisteret. På den måde slipper du for at skulle frem og tilbage til SKAT’s motorekspeditioner.
Når du skal bestille en nummerplade mere, skal du blot have dit NemID og registreringsattest klar og gøre følgende:
1. Gå til Motorregisterets hjemmeside.
2. Klik på “plader” og derefter på “bestil specialplader”. Herefter kan du vælge “bestil 3. nummerplade”.
3. Du vil nu blive bedt om at oplyse nogle informationer om køretøjet, som du kan aflæse på din registreringsattest.
4. Når du har indtastet oplysningerne, kan du bestille din ekstra nummerplade. Her kan du vælge, om du vil afhente nummerpladen i en af SKAT’s motorekspeditioner, eller om du vil have den tilsendt til din adresse.
Hvis du gerne vil spare fragtgebyret på 38 kr. for at få den tredje nummerplade tilsendt til din adresse, kan du sagtens bestille nummerpladen online og hente den hos en af motorekspeditionerne.
De bedste hilsener,
Simon Hallenslev
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Alle biler har fede detaljer. Men Renault Scenic E-Tech Electric har flere end de fleste biler, og her viser vi nogle af de bedste.
Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.
Elektrisk Ford Puma Gen-E kommer med en rækkevidde op til 376 kilometer fra et lille batteri, og den har 168 hestekræfter. En frisk lille elbil, der ikke må koste meget mere end 200.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.