maj 10, 2023

Citroën giver Ë-C4 og Ë-C4 X 156 hk og 420 km rækkevidde

Elbilerne fra Citroën kan fra senere på året fås i to varianter: 136 hk og rækkevidde omkring 360 km og en ny med 156 hk og længere rækkevidde.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Da jeg tog Første tur i den nye elbil Citroën Ë-C4 X, var det største kritikpunkt rækkevidden. X-modellen er, som den ældre Ë-C4, udstyret med et batteri på 50 kWh, og det giver en rækkevidde på 358 kilometer på en opladning. Fint nok i det daglige, men den reelle rækkevidde på langture kan være problematisk.

Jeg var overbevist om, at Ë-C4 X på et tidspunkt, selv om der er tale om en ny model, nok skulle komme med længere rækkevidde. På et tidspunkt er blevet til sommeren 2023.

LÆS OGSÅ | Første tur: Citroën Ë-C4 X er en elektrisk sedan til lavpris

Nu hvor Ë-C4 X er ankommet hos de danske, er det så en forældet elbil, der står med 136 hk og en rækkevidde på 358 kilometer, forhandlerne sælger? Nej, for Citroën beholder den udgave OG lancerer en version med nyt batteri og ny elmotor.

Opdateringen sker også i søstermodellen Ë-C4, så den også fremover vil kunne fås med to forskellige elektriske drivlinjer.

420 kilometer på en opladning

Elmotoren i de forstærkede versioner af Ë-C4 og den nye sedan Ë-C4 X er helt ny hos Citroën. Den findes allerede i DS 3 E-Tense og Jeep Avenger, som jeg for et par uger siden har prøvet den i, og den er på vej også i Peugeot E-2008.

Ydelsen i motoren, der driver forhjulene, er 156 hk og 260 Nm. 20 hk ekstra for et ekstra skub. Motoren er mere effektiv end den gamle, og det samme er det nye batteri på 54 kWh, som er bygget op med en anden kemisk sammensætning end det gamle. Der er langt mere nikkel i batteriet – og mindre kobolt og mindre mangan.

LÆS OGSÅ | Citroën ë-C4 X har lav pris og lidt udstyr

Med det mere moderne batteri stiger rækkevidden i de elektriske Citroën-modeller til cirka 420 kilometer på en opladning. – Det er 62-66 kilometer længere end for de varianter af Ë-C4 og Ë-C4 X, som sælges i Danmark.

Lader stadig med op til kun 100 kW

Der er ingen forskel på ladekapaciteten mellem versionerne. Uanset om man vælger 136 hk og 50 kWh eller 156 hk eller 54 kWh, lader man med op til 11 kW ved en almindelig ladeboks- eller stander og med op til 100 kW ved en lynlader.

LÆS OGSÅ | Første tur/video: Jeep Avenger er stor charme i en lille pakke

I første omgang starter Citroën produktion af Ë-C4 og Ë-C4 X med den nye drivlinje i udstyrstunge udgaver. Der er endnu ingen information fra den danske Citroën-importør om lancering af biler med den nye drivlinje.

De eksisterende udgaver af Ë-C4 og Ë-C4 X med 136 hk og batteri på 50 kWh starter lige nu ved henholdvis 259.990 kr. og 279.990 kr.


Brugte Citroën Ë-C4 til salg på Bilbasen

Se flere brugte Citroën Ë-C4 til salg på Bilbasen

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS