Der er nogle faldgruber, når du køber brugt bil. Især, når du køber ved private. Nogle af de generelle fejl kan let undgås, hvis du køber (og læser) Brugt Bil 2014 Guiden eller i det mindste slår op på den bil, du har i tankerne. Informationerne heri er guld værd, når du skal vurdere din kommende bil, eller finde ud af, hvor du skal lægge dine penge næste gang.
Forfatteren til Brugt Bil 2014 Guiden er Steen Bachmann, der er mangeårig biljournalist hos Bil Magasinet og han dissekerer, sammen med journalisterne Andreas Lang Hedegaard og Mathias Brandt, mere end 150 bilmodeller, og vurderer dem på følgende punkter:
Motor og gear
Undervogn
Interiør
Sikkerhed/rust
Desuden kan du se reservedelsindeks og en liste over mest almindelige fejl.
Der er naturligvis også plads til lidt spræl, når Bil Magasinet står bag, og Sjove Biler og Åbne Biler har deres eget afsnit. Bogen er ret praktisk delt ind efter bilklasse, så du lettere kan vurdere alternativer til den bil, du kigger på.
Bogen indeholder:
Omtaler og test af mere end 150 brugte biler i alle bil- og prisklasser
Købeskolen med regler og lovgivning
20 sjove brugtkøb til under 150.000 kr.
DSG-sagen – disse biler med dobbeltkoblingsgearkasse er ikke gode
Miniguide til renovering af alufælge
Leksikon – de tekniske udtryk forklaret på almindeligt dansk
Brugtbil Guiden 2014, 180 s. ill., Benjamin Media. Udkommer 12. juni 2014 til 179,95 kr. Kan købes hos boghandleren eller på mange tankstationer.