Privatleasing: Kia EV3 til kun 1.495 kr. om måneden
Den nye Kia EV3 med 604 kilometer rækkevidde og Prestige-udstyr til spotpris på privatleasing: 1.495 kr. om måneden i 36 måneder. Man skal bare være klar til høj engangsydelse.
TEKST Simon Hallenslev FOTO Bilbasen
Brancheorganisationen Mobility Denmark gør status over personbilsalget i første halvår af 2024. I årets første halvdel kom der lige knap 39.000 nye elbiler på vejene i Danmark.
Fremgangen betyder, at hele 45 procent af de nye biler i første halvår af 2024 var elektriske. El var dertil også det mest populære drivmiddel mod 21,8 procent benzin og 5,6 procent diesel. Det er første gang, at elbilerne har været de mest foretrukne i alle seks måneder af en halvårlig periode.
Danskerne viser elbilsind mere end nogensinde før, når det kommer til nye biler, og selvom brugtmarkedet halser lidt efter, er der også tydelige elektriske tendenser at spore.
Tallene fra Mobility Denmark taler et tydeligt sprog, når det kommer til de mest populære nye biler i 2024. Tesla tager første- og andenpladsen med Tesla Model Y og Model 3, der har solgt i henholdsvis 4.949 og 3.538 eksemplarer. Dernæst følger Audi Q4 e-tron med 2.800 solgte og VW ID.4 med 2.565 solgte.
Kigger man på brugtmarkedet er det de samme modeller, der topper søgningerne på Bilbasen. Tesla Model Y og Model 3 er de mest populære modeller på Bilbasen, skarpt efterfulgt af Skoda Enyaq, der vandt Årets Brugtbil 2024. Den tjekkiske elbil har ligget i spids blandt Bilbasens søgninger længe mens den blandt andet grundet leveringsvanskeligheder ikke er at finde i top-10 af nybilssalget.
Herefter følger de brugte VW ID.4 og Audi Q4 e-tron i omvendt rækkefølge af nybilssalget, hvor folkevognen er den mest populære af de to. VW ID.3 findes også i toppen af Bilbasens statistik, mens den ikke optræder i top-10 fra Mobility Denmark.
Antallet af søgninger er en god indikator for, hvordan tendenserne bevæger sig på brugtmarkedet. Spørger man Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen, så slår elbilsalget på brugtmarkedet også alle forhenværende rekorder, selvom andelen af brugte elbiler, der bliver solgt, endnu ikke er på højde med tendenserne fra nybilssalget:
“Udgangspunktet for de brugte elbiler er selvfølgelig lavere, fordi elbilerne stadig er forholdsvist nytilkomne på brugtbilmarkedet. Alligevel er væksten tæt på 100 procent sammenlignet med sidste år, og vi kan godt forvente omkring 9.000 solgte elbiler på brugtbilmarkedet alene i Juni” siger Jan Lang og konkluderer, at elbilsindet altså også lever i bedste velgående på brugtmarkedet.
Den nye Kia EV3 med 604 kilometer rækkevidde og Prestige-udstyr til spotpris på privatleasing: 1.495 kr. om måneden i 36 måneder. Man skal bare være klar til høj engangsydelse.
Hvert år findes Årets Bil i Danmark og Årets Brugtbil – og i samme genre kåres Årets Varebil. I 2025-kåringen er et meget varieret felt kogt ned til fem modeller.
XPeng G6 har kun været på markedet i Danmark siden august, men nu er den model forældet. I Kina har XPeng præsenteret en G6 med hurtigere opladning, designændringer og mere lækkert interiør.
Bedst som Mazda mangler elbiler i modelprogrammet, lancerer de en… enorm syvpersoners SUV som plug-in hybrid? Det er ikke så skævt, som det lyder, da ny Mazda CX-80 giver både luksus og plads til syv personer.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.